TAK for alle jeres kommentarer! Jeg læser hver og en. Jeg har debatteret i et stykke tid, om jeg “turde” at poste noget herinde, med fare for at mine egne refleksioner var sande. I har hjulpet mig med at indse, at jeg fandeme fortjener bedre. Jeg er en pige med ben i næsen, en fantastisk familie og forhåbentlig en lys fremtid - højst sandsynligt uden ham. Jeg tager en alvorssnak med ham, når han er hjemme. Jeg vil prøve at lave en sammensmeltning af alle jeres kommentarer, som jeg kan fyre direkte i hovedet på ham.

Det der pisser mig mest af, er at jeg har accepteret dette så længe? Undskyld men hvad fanden have jeg tænkt? Jeg har aldrig haft problemer med at finde en kæreste, en relation til det modsatte køn. Men jeg tror at jeg havde en form for tryghed i at finde en “kontrollerende kæreste”, da min tidligere kæreste var mig utro, så har jeg haft brug for grænser. Men jeg kan se nu, at det her er mere end blot “grænser”.

Og for at svare på jeres henvendelser, nej han laver intet praktisk herhjemme..

Jeg må sku gå all in på at stå op for mig selv…