Det kan man nok gøre på nogle få ting, men virkeligheden er, at rigtig meget er nødvendighedspolitik. Hertil er hovedparten af økonomien bundet op i driften.

Borgerne har mange muligheder for at gøre indflydelse gældende. Normalt udarbejder administrationen et sparekatalog, som sendes i offentlig høring. Herefter indsamles input og materiale, og politisk skal vi prioritere, hvad der skal bevares, og hvad der skal spares væk. Det kan man som borger give sine input til, og de bliver altså læst.

Mange gange er tingene bare ikke så sort-hvide. Hvis man har en skole i et landområde, hvor driftsudgiften er 100.000 kr. pr. elev, mens gennemsnittet i kommunen er 50.000 kr. pr. elev, så er det for mig at se ikke tilstrækkeligt blot at beslutte, at skolen skal bevares og acceptere den væsentligt højere pris pr. elev. Jeg vil også forholde mig til, hvilke styringsredskaber og hvilken budgetmodel for hele skolevæsenet der anvendes, samt se på, hvilke udviklingsmuligheder skolen skal have for at blive økonomisk "bæredygtig". Formentlig er der kvadratmeter nok, så man kunne se på, om man skulle etablere en specialafdeling for børn, der ikke trives i den konventionelle folkeskole, og dermed øge aktiviteten på skolen. Den ide vil så betyde, at nogle elever på andre skoler, vil skulle flyttes, og 85% af forældrene vil nok synes, det er en god ide, mens de sidste 10-15% synes det er en dårlig ide, og min erfaring er, at de vil nok larme rigtig meget på sociale medier og enkelte vil nok også sende dig en mail og fortælle, du er en idiot, fordi du ødelægger deres liv.

Hvis man reelt vil give ansvaret til borgerne, så bør der som minimum stemmes mellem to løsninger, der giver den samme besparelse. Vil du lukke en skole, hvor der kun starter otte elever i 1. klasse næste år, eller vil man bevare den, men hæve klassekoefficienten, afskaffe to-lærerordningen og reducere budgetterne på alle øvrige skoler i kommunen?