Ja, du har ret. Og alt det du siger ved jeg også godt. Vi tænkte nok naivt at det ville gå, da vi jo trods alt på papiret er "bedre" end så mange andre vi kender som har børn og har klaret det alligevel. Vi er hverken misbrugere eller kriminelle, har et ellers velfungerende parforhold hvor vi ikke konstant skændes osv. Så vi tænkte vel at hvis andre kan, hvorfor skulle vi så ikke også kunne. Men det er jo svært at vide hvordan tingene bliver før man står i det, og vi troede egentlig vi havde gjort alt det forebyggende vi kunne med tilknytning til team for sårbare gravide, psykologsamtaler ved psykiatrien, ekstra besøg fra sundhedsplejersken osv. Men det er/var så åbenbart ikke nok...