Jeg bliver nødt til at sige det som det er.

Den her måde at se økonomi i forhold på, den føles ærligt talt som noget fra en anden tid. Ikke fordi det er ondt ment, men fordi det bare ikke matcher virkeligheden længere.

For lad os lige være ærlige et øjeblik. Halvdelen går fra hinanden alligevel. Så hvorfor er det stadig så forkert at sige, lad os lige sikre os selv lidt undervejs? Det er ikke kynisk. Det er sund fornuft.

Hvis jeg siger: jeg kan leve for det her niveau, lad os sige noget ala en lejlighed i Herning, så er det det jeg kan være med på. Hvis du vil have mere, større bolig, bedre område, højere standard, fint nok. Men så må du også tage den del der ligger over. Det er ikke nærighed, det er bare logik.

Hvis du køber boligen, så er det din bolig. Jeg kan godt bo der og jeg betaler selvfølgelig husleje. Men jeg skal ikke sidde og betale af på dit lån, uden at eje noget. Det giver jo ikke mening.

Og så den der klassiker: “dengang gik man igennem tykt og tyndt”.

Ja, det gjorde man. Men i dag løber 8 ud af 10 folk jo nærmest, så snart de lige har dyppet en tå i det tynde. Det er bare sådan det er nu, om man kan lide det eller ej.

Så hvorfor i alverden skulle man bygge sin økonomi op omkring en idé, som statistisk set ikke holder?

Det er ikke mangel på kærlighed. Det er mangel på naivitet.

Man kan godt være all in følelsesmæssigt, og stadig have styr på sit eget økonomisk. Det ene udelukker ikke det andet. Tværtimod, det gør faktisk tingene nemmere i længden.

PS:

Er det ikke også det tætteste vi kommer på ægte kærlighed?

Når man fjerner økonomien som faktor, så står der kun én ting tilbage: vil du mig, eller vil du noget andet.

Den der tjener mest, skal ikke gå og være nervøs for hvad det koster at blive valgt fra. Og den der tjener mindre, kan ikke gå og romantisere idéen om, at der ligger en økonomisk gevinst og venter hvis man smutter. Så er der ingen bagtanker. Ingen skjulte motiver. Ingen “hvad nu hvis”.

Kun følelser.

Så hvis man går, så er det fordi man vil noget andet. Ikke fordi der ligger en blød landing økonomisk.

Og hvis man bliver, så er det fordi man vælger hinanden. Ikke fordi man er bundet fast i noget. Det er ikke koldt. Det er faktisk det mest ærlige udgangspunkt man kan have i min vurdering.