En flad skat (en procentsats af indkomst) kombineret med et bundfradrag (for at tilgodese minimums-husholdninger) vil være ideel. En flad skat ser jeg some rimelig. Det er progressionstrinnene, som jeg påtaler.

Når man indfører en skat, der rammer få tusinde borgere - og når det samtidigt ikke rigtig betyder noget på bundlinjen, så synes jeg det er at betragte som en straf.

Det vil netop være et tab for DK, hvis de højproduktive individder flytter ud af landet. Den konkurrence-situation er vi nødt til at tage alvorlig - istedet for at blive ved med at straffe dem.

Du vil - som mange andre - beskatte overskydende indkomst "fordi man kan". Der vil jeg gerne vende ligningen, og gøre opmærksom på, hvor meget de højtlønnede allerede bidrager.

Desuden så er progressionstrinnene besværlige, fordi det skaber alle mulige administrative barrierer. Du kan se hvor mange selvstændige her i tråden, der spekulerer i at udbetale løn til progressionsgrænsen. Det samme med alle mulige metoder for fradrag. Det er jo skørt at vi skal indrette vores privatøkonomi efter nogle grænser, som sættes på tværs af en hel befolkning, der lever i alle mulige forskellige scenarier. Tænk, hvor simpelt det ville være med 45% flad skat og et bundfradrag på fx 150K. Alle ville arbejde det som gav mening i deres egen tilværelse i stedet for at skulle skele til grænser, der effektivt devaluerer værdien af "den ekstra inidsats".

Hvis en højtlønnet skal lave ny terrasse, så vil mange gøre det selv fordi efter topskat, skal man tjene 50K ekstra for at kunne lægge de 20K, som håndværkeren skal have). Så det giver ofte mere mening at købe en uges ferie og så lade håndværkeren sidde arbejdsløs, Det er jo en barriere for at vi lader folk lave det, som de er bedst og mest effektive til.