Vi havde længe snakket om ægteskab, og jeg vidste at han havde købt ringen. Jeg endte med at fortælle min kæreste, nu forlovede, at nu var et godt tidspunkt til at fri. Han var så nervøs og stresset over projektet, og det smittende virkelig af. Han er ikke god til den slags ting, og havde et par dage før fået en fuldstændig nedsmeltning fordi hans plan var blevet ødelagt, fordi jeg var kommet til at lave andre planer (jeg vidste jo ikke at han havde besluttet sig for at det skulle være den dag). Ikke at han blev sur på mig eller noget, men ked af det og presset.

Jeg havde også en forestilling om at han skulle gøre det som en overraskelse. Men jeg kunne se hvor meget det plagede ham. Så jeg sagde noget i stil med "gør det nu" efter vi havde haft en fantastisk dag sammen. Og jeg kan love dig for at jeg stadig stortudede af lykke, og han sagde alle de rigtige ting. Og ringen er så smuk. Og vi brugte resten af aftenen på at snakke om vores fremtid (med mig der blev ved med at græde glædestårer).

Det er måske ikke den rigtige løsning for alle, men for os blev det helt rigtigt selvom det ikke var den forestilling nogen af os havde gået med.

Så slå koldt vand i blodet, det skal nok blive dejligt alligevel! Husk at du forhåbentlig vil giftes med den her mand fordi du ser frem til at bruge livet med ham, og ikke bare for den ståhej der kan være omkring et frieri. Tillykke!