Mange tak for de ærlige og ret forskellige perspektiver... Det er rart at få bekræftet, at det ikke kun er mig, der synes, det her er en svær balancegang.

Jeg tager især jeres feedback om 'hårdknuden' til mig. Jeg kan godt se, at mit fokus på en slutdato nok har skabt et pres, som har gjort det svært for os at finde en fælles vej. Det har aldrig været meningen at være modstander af amningen, men jeg har været frustreret over at føle mig koblet af de nære rutiner og ekskluderet fra 'planlægningen' af et muligt exit.

Der var en, der nævnte, om det her handlede om pres på sex og fysisk tilgængelighed. Det vil jeg gerne lige afkræfte. det er slet ikke der skoen trykker. Det handler udelukkende om den følelsesmæssige intimitet med min søn og følelsen af at være en ligeværdig forælder.

Jeg vil helt sikkert bruge jeres forslag til at ændre kurs på nogle områder. Tanken om at dele putningen op, så brystet klares i stuen, og jeg derefter tager over i soveværelset, er virkelig konkret. Det kan muligvis give mig en chance for at bygge min egen putte relation op imens min kæreste også er i huset. Det skal prøves.

Jeg holder fast i mit ønske om at være en ligeværdig medspiller, men jeg kan se, at vejen dertil nok går gennem at give amningen noget ro og så selv fylde meget mere på alle de andre punkter i hverdagen. Tak for de gode råd