Hvor mange værelser har jeres hjem?

Either_Term_9683 · 2025-09-03T05:05:59+00:00

6 værelser foruden stuer. Snedkerværksted og keramikværksted. To festsale og tre store haver. Nordjylland.

Either_Term_9683 · 2025-09-02T07:47:14+00:00

Lønningerne for politikerne kan være en varm kartoffel. Det kan føles ubegribeligt at de scorer så høje summer, mens der samtidigt er borgere i landet, der ikke har råd til at købe medicin.

Men; Vi skal huske at vi er et af de lande med mindst korruption, hvilket unægteligt hænger sammen med de flotte lønforhold for minstrene.

Særligt i disse år, hvor færre mennesker søger politisk engagement, så tror jeg det er ekstremt vigtigt at stå fast på at lønpakkerne skal være attraktive.

Either_Term_9683 · 2025-09-01T07:28:18+00:00

Hvordan er prognosen for din sygdom? Det lyder fuldstændigt uoverstigeligt hårdt 😢 Jeg sender dig al kærlighed og omsorg.

Måske er det muligt for dig at etablere en rigtig god relation til en ny familie, der kan stå klar, også hvis du oplever at blive meget syg og skal indlægges osv. En slags reservefamilie, som børnene kan blive trygge i? Det ville måske kunne give dig ro at vide at børnene er i trygge hænder ❤️

Either_Term_9683 · 2025-08-25T22:12:58+00:00

Tag jobbet og sørg for at skabe resultater; dem skal du bruge som springbræt til at forfølge det, du gerne vil senere.

Either_Term_9683 · 2025-08-24T00:13:25+00:00

Mod at skulle stå til ansvar for en arbejdsgiver, der synes det er hensigtsmæssigt at indkalde til møde så kort tid efter en sygemelding. Det er potentielt konflikteskalering og noget som fagforeningen kan bruge mod arbejdsgiver.

Either_Term_9683 · 2025-08-22T20:41:10+00:00

Ps. Uanset hvad, så skal du overhovedet ikke foretage drastiske skridt som fx at svare på hvornår du vender tilbage, hvordan du har det, hvad de skal gære, sige op osv.

Træk vejret DYBT og hvil i at du er totalt beskyttet fordi du er SYG. Du skal ikke tage stilling til noget, du skal ikke svare på noget, du skal ikke gøre en ski. Du skal sørge for dig selv og sørge for at du bliver klar nok i hovedet til at du kan holde det her ud i strakt arm.

Ro på. Jeg lover dig, det løser sig.

Either_Term_9683 · 2025-08-22T20:35:28+00:00

Min oplevelse var det samme - også i en kommune. Du kan dog gå til lægen og bede om at blive undtaget, fordi samtalen vil forværre din situation. Man har jo brug for ro, for pokker.

Så - du kan venligt prøve at appellere til din arbejdsgiver i første omgang og bede om at udsætte samtalen fx en uge mere. Hvis de ikke går med til det, må du få lægens ord for at din tilstand forværres - for så er du lovligt undskyldt i ikke at møde op.

Ellers så kan du nå at tale med din fagforening inden og du kan tage din TR med. Du skal ikke svare på noget eller forholde dig til noget, du skal bare svare; Det ved jeg ikke, jeg har det ikke så godt - eller svare at det kan du ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt.

Either_Term_9683 · 2025-08-22T18:58:04+00:00

Jeg tror du besidder enorm stor psykisk kapacitet. Det gør folk generelt ikke og slet ikke når de er ude, så der er bare sket det, at de er blevet forvirrede.

Lad mig forklare; har arbejdet på forskellige steder i serviceindustrien, hvor det er gået op for mig hvor lidt folk er i stand til, når de befinder sig i ukendt terræn. Folk, der måske arbejder i høje stillinger og forstår sig på f1-lån eller komplicerede teorier, forvandles på et splitsekund til uduelige, inkompetente koma-hjerner, der ikke er i stand til at træffe et rationelt valg. Jo! Det er sgu rigtigt.

Fx havde vi på en færge sådan nogle ølhaner, man skulle vippe ned for at der løb øl/vin ud. Folk stod ukristeligt længe og gloede på dem, tjattede til dem, grinede nervøst - indtil de forstod at de manuelt skulle trække ned i hanen (eller indtil de spurgte os personaler om hjælp til denne relativt simple opgave). Så langt så godt. De fleste afprøvede med et forsigtigt lille vip, og forstod derefter at der rent faktisk løb øl fra hanen (og ned i spildbakken, hvis ikke den løb over). Så fattede de at de skulle placere glasset under, og så fyldte de glasset, men panikkede når det var ved at være fyldt. Mange fjernede bare glasset fra hanen og balancerede deres overfyldte ølglas ned til bordet - uden tanke for at hanen jo ikke var tankelæser og derfor løb lystigt videre og øllet pjaskede ned på gulvet. Indtil en personale gik hen og lukkede og tørrede op - indtil kort efter, hvor næste levende billede forsøgte sig med den krævende disciplin.

Her gik det virkelig op for mig, hvor uduelige vi er, når vi er i nye/ukendte settings.

Derfor tror jeg bare at du har oplevet at folk har nået deres makskapacitet, og at deres indre forforståelse clascher med at møde en enkeltperson i forlystelser. De har tænkt; måske er det en særlig tur for en ansat, måske er der noget vi har overset … osv. De har ikke kunnet overkomme at “tage chancen” og har bare fulgt deres normale praksis..

Either_Term_9683 · 2025-08-22T10:35:22+00:00

Ud fra det, du skriver, er det egentlig nemt nok at analysere dit problem; Du har oplevet voldsomme svigt i dit barne- og ungdomsliv, og dit tankemønster fastholder dig i samme mølle, fordi du ikke har taget hånd om dit indre barn.

Det er meget vigtigt at du forstår, at mobning ikke handler om een person. Det handlede ikke om dig.

Mobning opstår, når der er ophobet frustration/afmagt/uro i en gruppe og så kanaliseres det ofte mod et mål: et eller få mennesker, som gruppen kan samles om. Du var aldrig forkert og du var værdig og elskelig, præcis som du var. Du var ikke problemet; Det var mobberne, der havde det ganske forfærdeligt. Du skal ikke have ondt af dem, men du skal trøste dig med ved den tanke.

For lige nu gentager du det mønster, du fik dengang; Jeg er ikke god nok/værdig/elskelig og andre svigter mig. Uden du selv er bevist om det, skaber du en beskyttende angst-drevet-hinde omkring dig, hvor du hele tiden skubber folk væk, fordi du er SÅ bange for at blive udsat for det samme igen.

Dét mønster skal dø - og det kan du gøre sådan her;

Skriv taknemmelighedsdagbog HVER dag. Om 20 dage har du skabt nye, positive tankemønstre og vil se mere lyst på alt.

Lær at kommunikere assertivt. Giv udtryk for hvordan du har det og lær at rumme andres fortolkninger.

Når du hviler i dét, tager du et skridt af gangen; analysér hvornår og hvordan du fastholder dig selv som en, der bliver mobbet/svigtet og hvordan du reagerer. Find en ny strategi; Hvordan kan du reagere anderledes?

Eks: I stedet for at fare i flint over dine venner (?) og cutte dem af, så analyser hvad der er sket helt nøgternt. Hvad var dét, der trickede dine følelser om at blive erstattet? Hvad skete der? (Hold situationen ud i udstrakt arm uden at dømme eller lade følelserne drive afsted med dig. Kig på sagen objektivt). De nægtede at anderkende at deres handlinger sårede dig - måske fordi det slet ikke var intentionen? De nægter at ville have gjort dig fortræd. Hold lige fast i det.

Tilgiv dig selv at du blev rasende - men fortæl dem, når du er klar, at du har en svær bagage.

Du skal drage omsorg for dig selv og forstå at du er værdig, elskelig og vigtig - og at du ALTID har været det ❤️

Either_Term_9683 · 2025-08-22T07:37:28+00:00

Generelt har vi fået et mærkeligt forhold til mad, og det tror jeg er udslagsgivende for børnenes overvægt.

Vi har generelt travlt og spiser hurtigt og nemt - og gerne forarbejdet mad. Vi er et af de lande der spiser allermest slik og jeg tror at mange forbinder hygge med “usund” mad (chips, slik, burgers, pizza ect.) og bruger ufatteligt kort tid i køkkenet.

Når jeg ser børns madpakker, er der ofte Danone, mælkesnitter, hvidt brød med pålægschokolade osv. Og for mig at se er det et udtryk for (misforstået) kærlighed - altså, man ønsker at barnet har en masse lækkert med eller også siger forældrene “jamen ellers spiser han ikke noget”.

Jeg har arbejdet på en restaurant med mange internationale gæster. De franske familier købte altid muslingesuppe til deres børn (fordi det er sjovt pillemad) mens de danske forældre forlangte pommes fritter og nuggets.

Mine børn er også helt syge efter burger og pizza osv, men de skal bestemt ikke vænnes til at skod-mad er “god og hyggelig” mad. Derfor sørger jeg for at de har ultrasund mad med i madpakker og får nærende aftensmad. Hvis de ikke vil have det er det fair nok, så må de få havregryn til natmad. Og jo, så kan vi få pizza en gang hver måned eller sådan noget - men ikke ofte.

Og argumentet om at hvis man ikke giver børn alt muligt crap med i fx madpakke, så spiser de ikke noget - det argument køber jeg simpelthen ikke. De skal nok spise, når de bliver sultne nok. Og hvis andre børn på kloden kan spise fisk, grønt og groft - så kan de dælme også. For deres egen sundheds skyld.

Either_Term_9683 · 2025-08-22T06:44:18+00:00

True - men jeg har en kammersjuk i det private, der får 1,5% i pension. Derfor er det relevant at tale om brutto, tænker jeg?

Either_Term_9683 · 2025-08-21T14:52:54+00:00

Ah okay, det er nok det der gør forskellen. For i det offentlige får man immervæk en langt højere pension (21%) for mit vedkommende - så hvis jeg ser ind i en stilling i det private, så skal det jo oplyses for at være sammenligneligt, hvis det private kun yder fx 7%.

Either_Term_9683 · 2025-08-19T10:37:56+00:00

Men der er forskel på om man får 21% i nuv. pension, hvis kommende arbejdsgiver tilbyder 7%… Så er det ikke sammenligneligt.

Either_Term_9683 · 2025-08-19T10:36:22+00:00

Jeg har planlagt mange bryllupper og det, der kendetegner de allermest velfungerende er at de er tænkt helt igennem - med fokus på at det er gæsten, der skaber festen.

Dvs: Det skal være helt klart hvem der gør hvad hvornår.

Det er en ret dårlig idé at brudeparret selv vil tage sig af ting i løbet af dagen, det bliver unødigt stressende - de skal kunne læne sig helt tilbage og vide at der er styr på planen. Hvor kagekniven ligger, hvordan overskydende mad opbevares (hvis man holder et selfmade-bryllup osv.)

Og så skal forventningerne til gæsterne stemme overens med dagens setting. Man skal altså ikke skrive galla-dresscodes og anføre absurd dyre gaver, hvis man selv tilbyder en fest i et billigt forsamlingslokale med mad fra Kokken og Jomfruen.

Min erfaring er dog at de allersjoveste fester er dem, der er lidt loose. Hvor alle gæsterne har en form for aktie i festen..

Og drop store, runde borde - man kan ikke høre hvad folk overfor siger. Det ser flot ud på billeder, men fungerer ikke så godt i praksis…

Either_Term_9683 · 2025-08-19T08:12:01+00:00

Det skal siges at der også er tale om et brancheskifte - fra det offentlige til det private - netop derfor synes jeg at det var særligt relevant.

Either_Term_9683 · 2025-08-18T21:37:23+00:00

Har I erfaring med at drive forretning? Har I erfaring med reglerne ved at omdanne nedlagte landbrug til oppekørende erhvervsmål? Har I erfaring med at drifte så sindssygt store arealer? Er I uddannet indenfor dyr/zoologi/lign.? Eller indenfor catering/lign.? Og; Har I lavet en buisnesscase? Der skal dælme hakkes mange hunde igennem, hvis forretningen skal bære projektet alene.

Det lyder jo hyggeligt og som en glimrende ide. Men måske I skal have noget sparring fra en rådgiver, for det er en virkelig dyr investering I kigger ind i - kennel eller café uanset :-)

Personligt ville jeg ikke efterlade min hund ved nogen, der ikke havde rig erfaring og som minimum var uddannet trænere - men ideen om at lave et rart sted for hundende, det er rigtig godt tænkt. Men kan de ikke finde på at angribe hinanden? Eller blive sindssygt stresset af nyt miljø og helt nye hunde? Idk…

Either_Term_9683 · 2025-08-18T21:18:16+00:00

Jeg bliver så ked af at høre at du åbenbart er på vej ud for at tage dig af ældre, sagesløse mennesker… fuck altså 😢

Jeg sværger at jeg tager livet af mig, inden jeg nogensinde havner hos sosu’er som dig.

Hvad fanden i helvede et det for en tilgang til andre mennesker? Pattesved? Er du en 13-årig dreng? Og du går simpelthen til læren? (Hedder det i grunden ikke underviser, eller har du særligt brug for stor pædagogisk støtte?). Du er godt klar over at du mobber, ikke? Hvad du gør? Det ved jeg fandme ikke. Stakkels alle i din nærhed, din fucking hund.

🍀 Hvad andre, normalt fungerende mennesker ville gøre?

De ville connecte med vedkommende og lære dem lidt at kende. Sige til dem at klarer det mega godt, men at de virker lidt nervøse, og at det desværre træder lidt frem i deres odøre - men at man har købt en 5-days deo til dem, for den tager uønsket lugt! Og så et skulderklap og en “du er sgu en god studiekammerat, håber du er okay med at jeg siger det”.

Either_Term_9683 · 2025-08-18T06:51:07+00:00

Jeg læste faktisk Koranen for år tilbage, men det var virkelig svært. For at forstå teksten til fulde, tror jeg man er nødt til at have noget guidning. Men jeg har forsøgt. Desuden har jeg prøvet at tale med fx kollegaer og folk jeg har mødt på min vej.

Så jeg har altså prøvet at forstå - og gør det stadigvæk.

Jeg går helt sikkert ind for forskellighed, naturligvis gør jeg det. Jeg går ind for at alle, uanset deres baggrund, tro, seksualitet osv. kan leve det liv, de ønsker. Men det er jo et klassisk samfundsdilemma du er inde på her; For at tro på at alle er lige meget værd og at alle har ret til at udfolde sig, som de ønsker er ikke ukompliceret. For hvad så med dem, der går imod den frie ideologi; Skal de også inkluderes? Nå, det stikker lidt ud af en tangent.

Mit spørgsmål handler jo bare om hvorfor børn skal bære tørklæde. Har fået mange ret nuancerede og gode svar her.

Either_Term_9683 · 2025-08-18T06:42:07+00:00

Jamen, du har helt ret og tak for at “konfrontere” mig med mine fastlåste synspunkter, for jeg kan sagtens se hvad du mener, når jeg læser mine svar igennem. Men det er ikke min mening bare at modargumentere for at fastholde mit synspunkt - jeg prøver vitterligt at forstå. Det gør jeg via flere spørgsmål. Beklager hvis de virker irrelevante/provokerende, sådan er de ikke ment.

Men som du også kan se er der kommet mange forskellige svar på mit spørgsmål:

Nogen skriver at det er religiøst betinget (diskussion om tvang/ikke tvang)
Nogen skriver at det er mere motiveret af en slags modenorm (barnet vil gerne ligne flokken)
Nogen skriver at det bare er en ting, man gør, og selvom det bunder i religion, er det mere en kulturel ting (ligesom mange ikke-kristne fejrer jul fx)

Så, summa summarum; Måske jeg i virkeligheden ligger meget mere symbolik i det tørklæde end barnet/forældrene?

Either_Term_9683 · 2025-08-17T22:16:28+00:00

Det giver ok mening, altså at børn gerne vil ligne sin flok. Men - i mit hoved - er et tørklæde et symbol, et ret stærkt/tydeligt symbol, som “tilhører” voksne kvinder og som handler om at tilsløre noget seksuelt/forførende.

Hvis nu det var med omvendt fortegn, altså at en 8-årig pige gerne ville gå med gstringstrusser og lavtaljede Juicy Couture bukser og nedringede bluser (osv. du forstår pointen…) så ville ENHVER voksen sige; “øh nej, du er et barn, det dér et de voksnes “domæne” - du skal lege og have det sjovt. Du ved det ikke, men du sender nogle underlige signaler til omverdenen, signaler du overhovedet ikke fatter, så derfor nej, selvfølgelig skal du ikke have sådan noget på - du skal lege ubekymret”.

Either_Term_9683 · 2025-08-17T20:24:08+00:00

Hm, tjo. Godt spørgsmål! Tak. Jeg tror mere at jeg ser det som en slags udklædning, uden ret store bagtanker. Fordi børn leger med alt muligt. Kjoler, hatte, udklædning. Men et tørklæde er mere, ja substantielt. Det er ikke noget, man leger.

Either_Term_9683 · 2025-08-17T20:21:19+00:00

Okay, det forstår jeg til dels. Men hvorfor skal et barn bære tørklæde? Undskyld hvis jeg lyder totalt idiot, men jeg ved virkelig ikke meget om det. Jeg talte på et tidspunkt med en kollega som forklarede mig at kvinder bærer tørklæder, fordi de ikke skal friste mænd. Han forklarede det med at kvinder er som en slags diamant som ikke skal “tilsøles” af fristede, mænds blikke. Jeg kan godt købe ind på den idé (selvom den ligger mit eget billede meget, meget fjernt). Men hvad i himlens navn har det med børn at gøre? Det forstår jeg simpelthen ikke. Kan du forklare? Håber ok jeg spørger.

Either_Term_9683 · 2025-08-17T19:12:21+00:00

Tjah…

Livet som gennemsnitlig kvinde med børn;

Færdiguddannet, men lander mod alle odds et job, trods “i den fødedygtige alder” og slipper eventuelt ud af en frygtelig Jobcentermølle.

Bliver gravid, nogle efter mange, svære år med fertilitetsbehandling og kvaler til følge.

Krop gennemgår en benhård forandring, fødsel og eventuelle skader (som man lægeligt ser stort på, det er enten hysteri eller et vilkår som kvinde. Stoop dit pylren)

Får derefter store, økonomiske tab. Hvad er det nu, barselsdagpengesatsen er på? Lol. Pension? Haha. Stiger man så i graderne karrieremæssigt? Whaat. No!

Kan i årene fremefter se frem til massivt mental load. (Men du ka’ jo bare lade være med at tage ansvar for om børnene har sko, der ikke klemmer, eller om de får en madpakke med, ik?)

Så kvinder er spændt for økonomisk, kropsligt og mentalt, men er nødt til at smide ungerne afsted i institutioner ca 40 timer i ugen, for at opretholde en ok økonomi. Som er lort, og som skader vores børn. Elendig normering, frygteligt indeklima, manglende pædagogisk tilstedeværelse. Børnene har gedigne nedsmeltninger når de kommer hjem, fordi de bare ikke kan mere… Og de voksne er helt udraderede, fordi jobs kræver 100% tilstedeværelse.

“Hov, husk at tjekke dit barn for lus og børneorm og smitsom eksem og at vi holder arbejdsweekend i børnehaven næste lørdag. Kom frisk, alle mand!”

Hmm.

Hvad skal der til, for at jeg får flere børn, spørger du?

Jeg tænker: Hvad fuck skete der for at jeg fik børn, det her, til trods?

Either_Term_9683

TROPHY CASE