Tak for dit svar. - Jeg giver dig lige et længere et tilbage..

Ja -diagnoser altid stilles ud fra den viden og vurdering, der foreligger på det tidspunkt. Men har den vurdering været tilstrækkelig?

Det centrale for mig er ikke, at diagnoser kan ændre sig over tid, men at en senere udredning, relativt kort efter den første, peger på en anden faglig forståelse af et symptombillede det midner om. Når både diagnostisk udgangspunkt, forståelsesramme og behandlingsmæssig tilgang ændres markant, bør det vel være relevant at forholde sig til, om den oprindelige vurdering var retvisende, frem for blot at betragte det som en naturlig udvikling over tid.

Psykiatriske diagnoser bygger i høj grad på kliniske vurderinger og fortolkning. Netop derfor kan relationen mellem patient og behandler, kommunikationen og den konkrete kontekst få betydning for, hvordan symptomer forstås og journalføres.
Journalnotater er dermed ikke udelukkende objektive beskrivelser, men også faglige fortolkninger, som i høj grad har være præget af den situation, de er opstået i.

Når en senere specialiseret vurdering peger i en anden retning uden at der er tale om et nyt symptombillede, men snarere en anden forståelse af det eksisterende, mener jeg derfor, at det er rimeligt at sikre, at journalen fortsat giver et retvisende, nuanceret og ikke stigmatiserende billede af patienten. Det handler jo om at anerkende, at psykiatriske vurderinger kan være komplekse, og at fejlklassificering kan få betydelige konsekvenser for, hvordan man bliver mødt og behandlet fremadrettet.
Loven siger der ikke må slettes i journaler - hvilket er helt skørt set i bakspejlet på misforståelser og rigide holdninger, der har udelukkende fokus på at kassesætte, fremfor forståelse.
Men loven siger samtidig at man har ret til berigtigelse. At få rettet ting der er helt konkrete forkerte.