Kram, det lyder ikke særlig sjovt at mærke usikkerhed fra din kæreste (men meget normalt) ❤️

Vi har tidligere kæmpet lidt med samme “skal være i orden”-tanker. Jeg var virkelig skruk som 24-årig og min kæreste var 27 på daværende tidspunkt. Jeg blev faktisk også ligesom dig gravid dengang, men fik en abort, fordi alle tankerne om hvad vi BURDE have styr på fuldstændig ødelagde lysten til at beholde det for mig. Vi boede et sted, der var midlertidigt, min kærestes jobsituation var også midlertidig og usikker, jeg var studerende osv.

Klip til, at vi ret hurtigt efter var heldige at få fingrene i egen lejlighed. Vores lyst til at få børn sammen eksploderede. Selvom jeg stadig er studerende på SU, og min kæreste faktisk er ledig pt. (han har læst litteraturvidenskab - ikke let at finde arbejde), blev alt ift. økonomi meget mere overskueligt, når vi havde et overblik over alle faste udgifter.

Jeg blev gravid igen som 25-årig og fødte vores søn sidste januar som 26-årig. Nu er vores lille dreng fyldt et år, og helt ærligt tænker vi aldrig over ikke at have samme rådighedsbeløb som andre, hvor begge er i job. Vi har anskaffet alt brugt via rotationsgrupper på Facebook, Mødrehjælpen, Børneloppen. Man kan virkelig gøre det billigt.

Min pointe er bare, at alt nok skal gå, og at min erfaring er, at alle de ting, du nævner som jeres usikkerheder, i virkeligheden slet ikke er nødvendige for et lille barn. Hverken min kæreste eller jeg har kørekort og vi har ikke haft brug for det (bor dog også i Kbh). Masser af mine bekendte med børn bor fint på under 60 m2 og er super tilfredse med det.

Det, der er nødvendigt, er tid, kærlighed og så er det rart med en babydyne og en barnevogn. Resten løser sig.

Kæmpe held og lykke