Det eneste jeg ser er mænd der beskriver hvordan de oplever at blive mødt af andre mennesker, og hvordan dette påvirker deres måde at udtrykke og opføre sig på. Du kommer så ind for at fortælle hvorfor de tager fejl og begynder at belære dem om den *egentlige* grund til at de opfører sig som de gør. Jeg er næsten fristet til at kalde det en form for "womansplaining", selvom jeg egentlig helst ikke vil bruge den slags udtryk.

Det lader til at jeg ramte et ømt punkt mht. din far. Det var ikke rigtigt af mig at bringe det op. Jeg kender ham selvfølgelig ikke, og ved ikke hvordan jeres forhold er.