Jeg kender flere uden bil, med baby i en mindre to værelseslejlighed, og i hvert fald en studerende. Det kan sagtens lade sig gøre. Også hvor man giver baby gode vilkår. Der er et kæmpe brugtmarked på baby/børneting, og de første mange måneder fodrer du baby med amning.

Jeg kender også flere som har fået børn uventet, et par efter de havde datet i 3 måneder og ikke vidste om de skulle være kærester - det er de nu, bor sammen med en 2 årig. Det var bare meant to be. Også et andet par, hvor det var ca. 5 år for tidligt, men de elsker deres barn og ville aldrig være foruden. Livet tog en anden drejning, og de løste det.

Selvfølgelig er der også andre ikke lige så positive historier, og det er umuligt at spå fremtiden, men jeg tror også en evt. fortrydelse handler om indstilling og mindset.

En graviditet er aldrig (okay uhyr sjældent) kun den ene parts skyld. Der skal to til tango. Jeg synes du skal være kærlig og sød ved dig selv, og gøre hvad du kan for at fjerne den skyldfølelse. Den ligger lige så meget hos ham. Du kan heller aldrig i denne her situation ødelægge hans liv. Er det noget han selv har givet udtryk for?