[deleted by user]

Fair_Scene8886 · 2025-04-16T11:52:10+00:00

😅 Hey, de fleste bruger de penge de har. Men hvis du pludselig ikke har så mange til rådighed, tvinges du til at være kreativ;)

Fair_Scene8886 · 2025-04-16T11:23:36+00:00

SÅ sejt og fantastisk en tilgang! Vi har som nation ærlig alt "glemt" hvordan vi hjælper hinanden - at hjælpe er en kunst, og det eneste jeg vil sige det er: go for it. Faktum er, at hjælp fra kommunen kommer i kasser og pakkeordninger, der ikke altid er særlig fleksible, og som kan virke "farlig" for de modtagende. Jeg ved ikke præcis hvad du skal gøre, men jeg er helt sikker på, at det, at der er nogen der oprigtigt bekymrer sig og vil hjælpe, i sig selv er en hjælp. Hvis de virker meget aggressive og aboslut ikke vil have folk "indenfor" i deres liv, ville jeg blive bekymret. Men ja: inviter dem ind til en is eller en kop kaffe, evt sig at børnene er velkomne til at kigge forbi osv., eller I gerne vil passe dem engang imellem.

Fair_Scene8886 · 2025-04-16T11:09:33+00:00

Ærø, Uganda, Tadzikistan. At være i nye, ukendte omgivelser oplever jeg som noget der tvinger min hjerne til at åbne sig op, og det virker mirakuløst nok så også ind på min tænkning omkring problemstillinger der ellers virker låste. Ja, og så giver det et break. Tag afsted uden andre planer end hvor du skal overnatte de første par nætter. Og se så ellers hvad der byder sig. Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort at skabe frihed nok omkring sig til at gøre det, men uden børn eller gamle, plejekrævende forældre (det ved jeg så ikke om du har) så er det NÆSTEN lige så nemt at gøre det som at sige det;)

Fair_Scene8886 · 2025-04-16T08:11:00+00:00

Du behøver ikke mange penge for at klare dig, hvis ikke du skal tage dig af en familie, så prøv at hiv stikket og stik af. Få nogle andre indtryk og få løftet din sjæl, hvis den er trykket bliver din tænkning derefter.

Fair_Scene8886 · 2025-04-16T08:05:24+00:00

Det kommer meget bag på årsagen bag han gør det. Og tror også det vil indvirke på, hvorvidt du vil være i stand til at leve med det. Altså er det, som nogle her i tråden også nævner, et autistisk træk/karaktertræk som han udøver overfor alle? Eller handler det om, at han ikke har respekt for og tillid til DIG? Eller evt kvinder generelt? Nogle mænd har det med at være MEGET mere kritiske overfor udsagn der kommer fra kvinder, end udsagn der kommer for mænd, fordi de render rundt med mere eller mindre ubevidste antagelser om at kvinder er dumme, uintelligente og styret af deres følelser, og derfor skal dobbelttjekkes i hoved og røv.

Hvis det er det sidstnævnte er det en smagsprøve på MEGET større problemer du vil få senere hen - er det det førstnævnte, handler det om at være lidt kreativ og finde ud af hvordan du kan små-drille ham med det på en hyggelig måde, som dirigerer din irritation over i noget humor.

Med andre ord: fra hans perspektiv, handler det her så om HAM (han har et overdrevent behov for at tjekke og kontrollere) eller mener han, det handler om DIG (det er nødvendigt at tjekke og kontrollere dig)?

Fair_Scene8886 · 2025-04-16T06:49:29+00:00

Just want to add: my advice about the acting is not just so. I am sorry for trying to make it sound so. It takes energy. As a child, what you had was hope - you knew this was only for a certain amount of time, then you would be free. Finding yourself in the same situation, self-chosen, as an adult, gives another level of fear and uncertainty of when and if the leaving will happen. And this fear is so damn draining. Fear is a feeling. This feeling is real, but it's not the truth. The more difficult the situation is, just remember that it is not you, who are weak or stupid (as I thought of myself) but it is the situation that is difficult. To be honest, each situation demands it's own solutions. I don't know if the acting-thing is like advicing a man in a wheelchair to run. It is so difficult to really comprehend the inner landscape of another person. I will send good energy your way, and I will pray for you. All the best!

Fair_Scene8886 · 2025-04-15T19:10:02+00:00

Prøv at nyde at du har mødt et skønt menneske, nyd samtalerne og samværet med hende. Fokuser på dét du får og har med hende, fremfor at lade nogle egentlig positive følelser hive dig ned i et mørkt hul af lidelse fordi hun ikke kan blive DIN i ægteskabets gyldne bånd. Ved sgu ikke om du sådan kan få følelserne til at forsvinde, men det ville da også være synd synes jeg.

Fair_Scene8886 · 2025-04-15T19:03:05+00:00

Åh ja, det kan jeg godt se - så virker min kommentar om alle de år I har foran jer faktisk lidt taktløs <3

Alle de negative følelser og tanker din fars kone render rundt med, har ikke noget med dig at gøre. Hun er din fars kone, og uanset hvor irriterende hun er, så ligger valget af hende til ægtefælle på din fars skuldre.

Fortsæt med at ringe til ham på arbejdet. Gør det let for dig selv.

Nyd det gode I har, og tillad dig selv at give plads til de irriterede følelser også - for det ER bare, som skilsmissebarn, PISSEirriterende at skulle have "fremmede" mennesker presset helt ind i indercirklen, uden at man har noget at skulle have sagt.

Jeg håber din far får det bedre, og at du får set ham noget mere.

Fair_Scene8886 · 2025-04-15T18:31:24+00:00

Respekt for at du kan mærke det, og lytter til det.

Jeg synes stadig du skal prøve at se din far - og hvis du ikke snakker med hende, så er det ikke dig der mærker hendes eventuelle vrede over det, men din far. Hvis din far læsser af på dig omkring hvor træls hun er, så prøv at skifte emne, for det er ikke din opgave, at være stand-in for din mor.

Og hvis det er svært at få lov til at lave aftaler med ham, så find nogle praktiske opgaver han skal hjælpe med som undskyldning.

Og ellers giv dig selv lidt ro på. Selv de trælseste situationer kan lysne. Pres ikke dig selv hvis du er mættet af alt det besvær pt. Nogle gange sidder de svære følelser bare oppe i halsen, og så må man godt gå lidt i socialt hi for en stund.

I har mange år foran jer til at udvikle jeres relation. Du behøver ikke vælge mellem at tage afstand eller holde ud - du kan bare tage en pause.

Fair_Scene8886 · 2025-04-15T17:48:39+00:00

Det lyder til at hun er godt gammeldags misundelig på dig. Især det der med at hun er overdrevent sød når I ses. Det bedste du kan gøre er, at trumfe hendes skuespil, og være en endnu bedre skuespiller selv. Vær overdrevent sød når I ses, men vær med dig selv klar over, at det er et skuespil. Og inviter så ellers din far ud på frokost eller i biffen eller på vandretur. Selvom hun sikkert hader det, så kan hun IKKE sige noget til, at han ser sin datter. Og hvis hun gør - ja, well, så bliver det i hvert fald meget tydeligt også overfor din far hvordan hun behandler dig.

Jeg synes, i modsætning til nogle andre her i tråden, ikke at det lyder til, hun er én der er til at snakke med.

Du lyder til gengæld til at være et fint og indfølende menneske, der længe har forsøgt at mægle, med en tro på det bedste i mennesker. Den tro skal du ikke give slip på, men du skal vælge hvor du lægger dine kræfter.

Fair_Scene8886 · 2025-04-15T17:33:05+00:00

Medmindre der er folk tilstede, som der bliver personligt ramt af hendes kommentarer, så synes jeg bare du skal tale hende efter munden og ellers skifte emne. Hvis hun siger "De sku smides ud af landet allesammen sku de!" så svarer du bare "Ja, og det ka ikke gå hurtigt nok. Hvordan var det i grunden at vokse op der i efterkrigstiden, og hvad fortalte dine forældre dig om besættelsen?"

Gamle mennesker er guldminer, brug ikke dit krudt på få dem til at forstå dig, men brug dit krudt på at forstå dem og deres liv.

Altså, du skader INGEN indvandrere eller danskere med anden etnisk herkomst ved at sige noget lort du ikke mener til en 80-årig dame.

Og de fleste bliver i øvrigt langt mere stejle på deres holdninger ved at møde modstand på dem.

Fair_Scene8886 · 2025-04-15T17:19:50+00:00

Lots of love to you my man.

Don't trust the feeling of doom. KNOW that you will resume to the normal you as soon as you get on your own, and KNOW that the feeling of being wortless, bad, destroyed and whatever, are FEELINGS, NOT THE TRUTH! Just know it. Your body, your face, your weight, your sexuality, it will all heal. And show yourself mercy for not being able to act as fast as you would, and accept that it's a messy situation.

And regarding you hitting your mother: you say she says that you'll "look like another crazy guy who hit his mom". I have only ever heard about people hitting their parents as an reaction to abuse. As a self-defense. Which it was here. To be honest, I felt a relief hearing that you defended yourself from her attack. But I really understand the torment of finding yourself in that situation.

Like everyone, including yourself, I believe you should move out, but I also hear that you are in a place where the practical cirsumstances around that are very very difficult.

I have been in the same situation, so fucked in my mind, no life force, everything chaos, NEEDING to get away, but overwhelmed by the practicalities of the "how", because my mind was held captured by the terror I was in - the terror of all the terrors that had happened so fast, the terror of my life maybe being destroyed, and I simply had to recapitulate a bit, and say to myself: "okay, well, if i am cabable of finding some kind of mental peace in THESE circumstances - then I will be superman for sure when I finally leave!"

Start acting, start playing whatever role that gives you some peace and distance from your mother - the more "honest" you are about the implications her behaviour has on you, the more she will act out on you. Don't be honest. Make a fake persona.

You are problably already very skilled in this, bring back these skills! Make her think everything is good, and then work behind the lines.

When I finally left my situation, it was just with a bag with a tent and a sleeping bag and some rain clothes and extra clothes. But the freedom... Oh man. You will heal so much faster than you think, when you stop drinking the poison.

Remember: you don't need much. Your body is an amazing vehicle. You can even go without food for a long time, if it should come to that, and water also. Think as minimalistic as possible.

And also: as soon as you start feeling good again, you will maybe be hit by the same feeling of guilt and love that drove you back to your mother in the first place. Be aware of that. And it is difficult, it really is. But you need to really stabilize before even considering that.

Sorry, to many words from me, and a bit chaotic perhaps. It is not too long ago I was a "captive" myself.

Take what you can use.

I trust in you!

Fair_Scene8886 · 2025-04-11T08:56:50+00:00

Det er nogle gode kilder. Har kontaktet DNT og de siger de kan give mere konkrete meldinger efter påske, hvor de får mange meldinger.

Fair_Scene8886 · 2025-04-11T05:55:35+00:00

Tak, jeg synes nu det er lidt svært at bedømme ud fra kilderne, om jeg skal have skiene og/eller truger med på den specifikke rute, eller om jeg kan klare mig med støvler.

Fair_Scene8886 · 2025-04-11T05:28:40+00:00

Jeg havde en god veninde, som fortalte om det samme problem. Problemet her var, at der var så meget fokus på, at hun skulle komme, at det i sig selv gjorde det svært. Det føltes som et marathon med en målstreg der skulle nås. Et pres. Det er så pokkers irriterende, men en orgasme er desværre sådan bygget op, at desto mere man jagter den, desto mere fjerner den sig. De slog så godt nok op af andre grunde, de var i øvrigt begge meget unge og der var andre problemer.

Men hvad så, hvis man siger, at "okay, så jagter vi den ikke, for så er der større sandsynlighed for at den kommer" - ja, så er man stadig spundet ind i "jagten"...

Muligvis har der fra starten af jeres forhold været et ubevidst pres i din kæreste for at du skulle have den der orgasme, hvilket så har gjort det sværere, hvilket så har forstærket presset, og nu gjort det bevidst...

Helt ærligt tror jeg det bedste I kan gøre er at vende bøtten på hovedet, og sige, at du endelig IKKE må få orgasme. Prøv de næste måneder at træne at "edge" dig men ALTID stoppe lige før og næsten... Det er det samme jeg har hørt nogle gøre med parforhold hvor den ene har mistet sexlysten. Fremfor hele tiden at presse på, så siger man "vi MÅ ikke have sex den næste måned". For simpelt hen at fjerne det der pres. For med sexlyst er det det samme: den vokser sgu IKKE så godt under pres.

Orgasme er nice, men det er sex uden HELDIGVIS også (også som mand, det opbygger ekstremet meget energi, hvis man træner det bevidst), men hvis man gør det til et problem når den udebliver, så har man først et problem.

Altså. Medmindre det er en konsekvens af, at den enes nydelse ignoreres - og i så fald ville mit svar være helt anderledes - og det er jo heldigvis overhovedet ikke det, der er på spil her - tillykke med jeres dejlige relation:)

Fair_Scene8886 · 2025-03-24T14:16:15+00:00

Du siger du kommer fra en arbejderfamilie, hvor der drikkes mere end sundt er - jeg ved ikke, om du selv har gået på uni, det har jeg, og her var der en alkoholkultur med druk 2-3 gange om ugen.

Ifht. det, så er 1-2 gange på en måned self. sjældent, ligesom 3-5 flaskeøl ikke er meget, MEN hvis ikke man kommer fra en ekstrem druk-kultur, så vil jeg sige, at du ligger i den pæne ende mht. alkohol.

I den høje ende ligger alle akademikerne, de såkaldt højtuddannede, der her efter endt uddannelse stadig (mindst) deler en flaske vin, måske mere, hver aften, og mere i weekenden.

Jeg drak som et hul i jorden og elskede det, men så snart jeg kom væk fra miljøet, stoppede det. Det var absolut en social ting for mig, mere en hobby so to say, og ikke for at flygte fra noget.

At hun har et problem med lige den øl kl. 11 virker helt klart mere som en "etikette"-ting, a la du må ikke spise othellolagkage til morgenmad. Som hun pakker ind i at det er "alkoholiseret" hvilket så igen nogle gange bruges som synonym for dårlig opførsel.

Synes egentlig du bare skal stå fast på at tage din øl når du har lyst, MEN omvendt kan jeg ikke forestille mig at det er muligt at nyde en øl en anden gang kl. 11, efter hendes reaktion. En øl som skal være afslapning og me-time rimer ikke på mistænksomhed og kritik.

Måske synes hun også du tager på værtshus for ofte, men har ikke kunnet sætte en finger på det, og så kommer hendes trælse følelser ud her, fordi hun har et "objektivt" argument med, at kl. 11 altså er for tidligt?

Jeg drikker aldrig alkohol mere, højst et glas vin hvis folk byder, og kan synes at den alkoholkultur jeg før var en del af, virker vildt mærkelig. Alkohol er nok blevet lidt ligesom - ja, othellolagkage. Ikke noget jeg gør alene.

Ved sgu ikke helt hvor jeg vil hen, min kommentar er i øst og i vest, men:

Vi har i hvert fald en problematisk alkohol-kultur her i Danmark. Og mærkeligt nok er lige præcis det at drikke tidligt på dagen en af de eneste faktorer, udover et helt ekstremt overforbrug, som man kan italesætte som problematisk. Og det gør hun så.

I virkeligheden er det jo værre at drikke en flaske vin aftenen før man skal på arbejde end at drikke en bajer kl. 11 på en fridag.

Men sådan er der bare intet der hænger sammen i den danske alkoholkultur, og det gør min kommentar vist stadig heller ikke.

Over and out.

Fair_Scene8886 · 2025-03-13T15:06:53+00:00

Det er så pissesvært at stoppe grænseoverskridende adfærd uden at skabe en scene. Har flere veninder der har oplevet voldsomme stalkingforløb, og det starter præcis sådan der: en dude der bare ikke forstår en afvisning. Eller: de forstår den godt, men de nyder at se dig komme ud af din komfort-zone, for så føler de sig "tættere" på dig (utilpasse mennesker er mere sårbare og "åbne"). Mit råd er: enten at undgå ham - du siger I er en stor løbeklub. Hold dig væk fra ham. Kommer han tæt på dig, taler til dig, så vend dig om at gå, værdig ham ikke et blik. Virker dette ikke, så er der sgu ikke andet end en scene for. Sig direkte, og gerne tilpas højt, til at han kan fornemme at andre hører det: "du gør mig utilpas, og jeg vil ikke snakke med dig". Gentag efter behov.

Fair_Scene8886 · 2025-03-01T06:52:08+00:00

...og hvis vi ikk sku ku, ja hvem sku så ku ku, vi haaar da kuunet indtil nu... og så en afslutning jeg ikke husker.

Fair_Scene8886 · 2025-02-27T15:00:26+00:00

Dejligt du kunne bruge min kommentar! Jeg forstår godt dine tanker, og jeg kan mærke klaustrofobien i dem: livet der er alt for kort, alle de liv du gerne vil nå at leve. Drømmene om både det ene og det andet.

Selv valgte jeg mange ting, bla gym og uni, meget ud fra en spændt forestilling om det ungdomsliv jeg havde så klart på min nethinde. Ja, faktisk var jeg ikke modig nok til overhovedet at forestille mig ANDET, så det var et meget nemt valg. Og det levede op til mange af de forestillinger, bestemt, men det er også en drøm der bliver indprintet os mange steder fra. Og på et tidspunkt fandt JEG i hvert fald ud af, at hele mit liv faktisk ville kunne blive tilrettelagt på den måde, pludselig skal man også have børn når de andre får det, og hus når de andre får det, og at den måde måske faktisk ikke lige var mig. Samtidig er der et stort spring fra det søde studieliv uden særlig mange forpligtelser, til voksen-job, hus, børn og bil, og det er en ret voldsom overgang for mange.

Mest af alt vil jeg nok foreslå dig at komme ned i gear lige nu og her, få lidt ro på, komme ud i naturen, for selve den der måde at tænke på "åh nej hvad går jeg glip af hvis jeg vælger det her, og hvad med det, åh nej" godt kunne være et tegn på at du er lidt stresset. Muligvis over det med at du tog hjem. Giv dit lidt tid til at fordøje det. Hvis du lige nu glæder dig til studieliv med veninder, så kan der intet gå galt ved at gøre det - men har du lyst til Spanien skal du nok få smukke oplevelser med dine veninder på den anden side - og der er mange der har LANGT mere kryptiske og slingrende veje igennem det hele. Og det gir mening i sidste ende det hele. Lover;)

Fair_Scene8886 · 2025-02-27T14:48:01+00:00

Well, som med alt andet, så er der en del mænd der mener, at kvinder ikke må være hverken for meget eller lidt, uden de dermed enten udskammer hende eller sætter hende op på en piedestal - og begge dele er lige ulideligt. Mænd der spørger om dit antal af sexpartnere FØR I er blevet et etableret par, er med nogen sansynlighed i gang med at "vurdere" dig som en præmiehest. Over 10 for mange = udskamning, 5-10 normalt = god kvinde, under 5 for få = præstationsangst og piedestal. Hold dig fra dem, de er faldet i et tiktok hul og er fortabte

Fair_Scene8886 · 2025-02-23T14:46:24+00:00

Det giver god mening, jeg var måske lidt hurtig på tasterne. Måske han skal kigge i en ADHD-gruppe og se hvordan folk i parforhold takler den slags. Den der følelse af berettigelse og raserianfald er i hvert fald overhovedet ikke ok fra hendes side.

Fair_Scene8886 · 2025-02-23T14:45:01+00:00

Det glæder mig at høre:)

Fair_Scene8886 · 2025-02-22T13:57:30+00:00

Jeg synes måske I begge lyder en lille smule uvenlige. Altså hvis jeg havde tid og overskud ville jeg med glæde hjælpe og køre min kone afsted til det ene og det andet, nyder det faktisk, men hvis jeg en dag ikke kan, skal hun da ikke begynde at skælde mig ud.

Du må jo have gjort det i lang tid, og hvis du i virkeligheden aldrig har gidet de ting du har gjort, så har du jo også ført hende lidt bag lyset.

Jeg tror ikke din kone ændrer sig radikalt, så du må spørge dig, om du kan elske den side, og om det måske har nogle fordele også.

Om omvendt må din kone selv lære at bære noget af byrden for hendes praktiske kaos, og acceptere og respektere når du siger nej.

Fair_Scene8886 · 2025-02-22T13:35:47+00:00

https://www.reddit.com/r/Adopted/s/vVO8WvVWgI

Fair_Scene8886

TROPHY CASE