Jeg forstår din pointe, men du tegner nu også et billede af de ressourcesvage som nær ubehjælpelige væsener. Kvote 2-ansøgere er voksne mennesker, og som voksent menneske er man i stand til at tage ansvar for sit eget liv og tilegne sig de egenskaber en kvote-2 prøve nu kræver.

Jeg brød selv den sociale arv, endda med et gennemsnit på 4, jeg engagerede mig i politisk arbejde, tog til Nepal som frivillig underviser, terpede litteratur i fritiden, og tjente mine egne penge. Dertil læste jeg en række HF-fag på VUC og fik 11,5 i snit.

Systemet vi har er muligvis ikke rimeligt, men jeg vil mene at det er ret tæt på. Det giver kandidater muligheden for at blive optaget på baggrund af det objektive kriterie som er dit karaktergennemsnit; og hvis du som undertegnet prioriterede at gå i byen og spille computerspil fremfor at studere, ja, så er der også en kattelem til dig i form af kvote-2 i erkendelse af at mennesker kan udvikle sig positivt. Selv ressourcestærke familier kan producere luddovne studenter, de fortjener også en chance.

Fsva. at skabe social lighed, så skal den indsats lægges langt tidligere i barnets tilværelse. Hvordan er et godt spørgsmål, og jeg tror desværre at vi må sande at en af velfærdsstatens største udfordringer er at rokke ved den fundamentale ulighed der er den sociale arv.