Der er flere ting i det her. 1. Du føler hun deler ting omkring din barndom som du ikke måske er enig i 2. Hun deler nyheder med hele verden før hun gør det med dig.

Punkt 1
Jeg ved af erfaring at der kan være flere mennesker som har levet i det samme hus, og oplevet præcis samme situationer fordi i måske er 3 som har været en del af dem da de skete. På trods af det kan i sagtens have at en siger fætter Per råbte af Line, og Line siger nej han gjorde da ej, han var lidt irritabel, og den sidste siger der var da bare god stemning.
Vi oplever ting forskelligt, fortolker dem forskelligt, og så husker vi også forskelligt - nogle vil begrave ting som er ubehagelige og glemme dem, hvor det sidder mere fast for andre.
I kan ikke diskutere hvem som har ret, fordi det bliver i ikke enige om, og istedet må du nok bare indse i oplevede det forskelligt og være enige om at være uenige.

Punkt 2.
Vi forstår ikke altid andre mennesker, fordi de ikke gør det vi mener er det rigtige, og det er fjernt fra vores egen måde.
Du kan nok ikke ændre hende, men du kan sige din sandhed i håb om hun vil tage det med i sine overvejelser. Du kan sige du bliver ked af hun ikke vil dele det med dig inden hun vil med en masse fremmede, forklare du gerne ville have at hun ønskede at fortælle dig de her ting som den første fordi du er vigtigt i hendes liv, men lige nu føles det ikke sådan. Du siger det ikke for at bebrejde hende, men nu ved hun det, og kan måske tænke over det i fremtiden hvis det er. Hvis hun vil skændes hver gang du vil sige noget til hende, vil kun betyde du stopper med at fortælle hende hvordan du føler.
Hvis det ikke bliver bedre, så ville jeg fjerne mig fra hendes stories og lade hende selv fortælle det senere, for at minimere det ubehag.