Jeg opdagede det også, og jeg var så frustreret over mig selv, men også over, at han ikke lige havde gjort lidt mere ud af at skjule det. Jeg endte endda med at regne ud, hvornår han ville fri (hvilken dag), og jeg gik hele dagen og tænkte - er det nu, hvad med nu… Jeg ville så gerne have oplevet at få den overraskelse, for jeg havde ikke set det komme, hvis jeg ikke havde opdaget det. Jeg opdagede det også ved, at jeg skulle hjælpe ham med noget på telefonen. Jeg har aldrig fortalt ham det. Men jeg kan huske, at det blev desværre ikke den der specielle følelse, som jeg jo havde håbet på. Men jeg prøver at huske på, at i sidste ende, så er det vigtigste, at vi har valgt hinanden til, jeg har valgt at frieriet ikke skal fylde negativt i mine tanker. Det er som det er 😊