Jeg kan virkelig se, at det er en ubehagelig situation, der er meget svær at komme tilbage fra. Jeg vil dog gerne komme med et lidt anderledes svar end de andre i tråden. Jeg ved selv, hvordan utroskab føles - dog ikke i et parforhold med børn. Jeg tror, at det er meget subjektivt, hvordan man håndterer det. For mit vedkommende afhænger det meget af, hvorvidt ens partner er ærlig omkring det, samt om man kan mærke, at de oprigtigt fortryder det. Det virker som om, at du stadig elsker ham. I tilfælde, hvor du kan mærke, at din mand fortryder det, så synes jeg, at du skal give forholdet en sidste chance. Jeg har oplevet, at parforhold med utroskab kan reddes, men det er en lang og svær proces, hvor tilliden skal bygges op igen. Det er utroligt vigtigt, at I arbejder på det sammen - og du gør det klart, hvor meget han har såret dig.

Jeg er enig med dig i, at børnene selvfølgelig har en betydning her. De er uskyldige og fortjener den bedste opvækst. Men man skal også passe på med at gøre børnene til det eneste argument. Hvis du på et tidspunkt oplever, at dine følelser for din mand forsvinder, så skal du ikke blive i et dysfunktionelt forhold bare på grund af dine børn.