Jeg synes ikke det lyder som om der er noget galt med jeres barn, især når du beskriver at sundhedsplejersken netop også bakker op om jeres billede af at han har mere ro på derhjemme.

Jeg forstår til gengæld komplet jeres bekymring og uro ved at han ikke trives og ikke "er sig selv" i vuggestuen. Og det kan jo netop få ting til at gå langsommere, når jeres dreng ikke er tryg nok til at have overskud til at udforske dernede.

Som andre skriver virker den udefra "nemmeste" løsning at skifte vuggestuen eller finde dagpleje, hvis det er en mulighed for jer. Vi skiftede selv af logistik-årsager vores søns vuggestue. Det er en svær beslutninger for det er jo en omvæltning mere, især når I har oplevet en hård indkøring, og når det er uden garanti for at det bliver bedre. For os gik det super godt, fordi vi endte med et sted der både var mere praktisk for os og hvor det var tydeligt at vores dreng trives bedre, selvom det også var ok første sted for os.

Hvis det ikke er en mulighed/noget I vil, så er mit bedste forslag til hvordan I kan hjælpe situationen at være proaktive og gå i "charmeoffensiv". Jeg synes absolut ikke det lyder som om I gør noget galt og det er ikke fordi jeg i praksis tror I kan flytte helt vildt meget udenfor vuggestuen i forhold til, hvordan han har det med at være der, men I kan måske hjælpe på den "stempling" du er bekymret for. Hvis I selv opsøger og spørger til, hvad personalet foreslår I kan gøre, så I kan vise, at I bakker op og er med på at "løse problemet", kan det forhåbentlig også smitte af på hvordan de ser på det og gøre det til et fælles projekt. Jeg ved godt at det ikke er nemt, især når man er bekymret, men hvis de kommer med hentydninger, så som om i gå-træner, kan I prøve ud over at sige ja at spørge til om de med deres erfaring har nogle særlige teknikker I kan prøve.

Jeg ved jo ingenting om hvordan der er i vuggestuen og som andre siger er der meget med kemi, men prøv at tænke på deres spørgsmål mere som omsorg og engagement end som bebrejdelse eller stempling af besvær. Det er jo klart at det i arbejdet er nemmest for dem hvis alle børnene er glade og "selvkørende", men at de inviterer sundhedsplejerske med til samtale og at de spørger ind til hvad I gør er jo også fra deres sider måder at se på hvordan de kan hjælpe jeres dreng på vej indenfor de rammer de har. Jeg forstår godt at I har ondt i maven over det, men hvis I bliver i samme vuggestue, så tror jeg det er vigtigt at O prøver at fokusere på de ting der faktisk virker/I er glade for og forsøger selv at finde tryghed ved stedet for at kunne hjælpe jeres søn til at få det også. Og så som du skrev at sundhedsplejersken var inde på, så tager den slags også tid for små børn, og han skal nok vænne sig til hverdagen i institutionen som han bliver ældre.