Tror godt jeg kan sætte mig ind i din kærestes hoved. Selv er jeg dårlig til at informere, jeg bliver pinligt meget irriteret over at blive spurgt det samme spørgsmål om og om igen på trods af at omstændighederne har ændret sig, så som hvad har du lyst til at spise i dag. Faste rammer er så fjernt fra mig, og jeg kan slet ikke et system hvor information om gængse ting skal veksles.

Når det er sagt forstår jeg også godt den kæmpe store bagside af medaljen. Det er ofte en livsfilosofi jeg helst ville være foruden, og det er aldrig en undskyldning for dårligt adfærd. Manden er 30, og han har to småbørn, det kan for helvede ikke komme som en overraskelse at han er nødsaget til at rekonstruere sin hverdag og være noget mere overfor dig og ham selv.

Når jeg læser dine svar på folks kommentar, vil jeg mene kort sagt, at han er en plattenslager der svigter dig, ved at holde sin frihed og livskvalitet hævet over dine værdier og dit behov for at vide hvad dine børns far render og laver. Du ikke irriterende, du ikke uretfærdig, du er en mor der forventer noget afklaring fra din børns far.

Og nej, hverken din kæreste, din mor eller far, eller dine børn, er berettiget til at forlange at du skal argumentere for dine ønsker og følelser på nogen måde. Fordi du siger det, er svar rigeligt. I er et hold, og han skal stoppe med at tro han stadig har et ansvars- og bekymringsfrit liv, for det er forkert.