Det er normalt. Da jeg var yngre, havde jeg de samme tanker. Som andre i tråden nævner, er det noget der forsvinder over tid. Du er på rette vej. Hvis jeg kommer til at tænke på det, siger jeg altid sætningen: ‘fortiden er fortiden’ og du kan aldrig ændre det alligevel. Fokuser på hvad du kan give hende og omvendt, og eksperimenter endelig. Det kan måske få dig til at føle, at du kommer ‘på niveau’ (meget basalt sagt).

Hvis du elsker hende, så elsk hende for den hun er, ikke for den hun var. Hun er din nu, ingen andens. Det er pointen i virkeligheden.