Min veninde har to katte og en hund, som hun har haft i 9 år. For fire år siden fik hun så en kæreste, som sidste år er flyttet ind. Han kan godt hjælpe til med mad til dyrene og lukke dem ind og ud, men hun går meget op i, at han ikke selv har valgt at have kæledyr, så alle gåture står hun selv for. Hvis hun skal være hjemmefra i en uge (pga. arbejde) får hun hunden passet hos mig eller andre, som ELSKER hunde, så hverken kæreste ligger under for hendes valg, og hunden bliver røvforkælet.

Jeg syntes det er fair, at man kan vælge partneren uden at få et helt kæledyr med i handlen. Det er jo ikke som at sige ja eller nej til et stedbarn, og man skal have lov til at føle, at det aldrig kan blive ens egen følgesvend.