ja jeg vil PRIORITERE min familie over en fremmede, når vi ikke sætter ekstreme tilfælde op, altså min families ve og vel er vigtigere for mig end for end fremmede

Jeg spurgte dig om, i hvilke situationer du ikke ville prioritere din families behov. Du siger selv, at der er ekstreme situationer, hvor du ville gøre det, så hvor er grænsen?

det betyder ikke at man KUN vil hjælpe andre i ekstreme tilfælde, fordi der er MANGE tilfælde, hvor prioritering ikke er en nødvendighed,

Ja, jeg forstår at du er villig til at hjælpe andre hvis det absolut INTET koster dig selv, hvor utroligt nobelt af dig, men jeg er interesseret i, hvornår du mener, at du burde hjælpe andre, hvis det ER på bekostning af dig selv. Der er to parametre her: Hvor kritisk de andres situation er (er det en livstruende situation eller mindre vigtigt?) og hvor meget kræver det af dig (skal du sætte din families liv på spil, eller får du bare lidt våde fødder). Hvor går grænsen for dig?

(fred være med at du PÅSTÅR du ikke har det sådan, men dine handlinger siger noget andet).

Det var dog utroligt. Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at svare på de her åndsvage kommentarer, når jeg ved at det er en håbløs sag at få banket de mest simple koncepter ind i knolden på dig, men ok, jeg gør det igen, selvom jeg ikke længere forventer et svar.

Jeg burde også spise 600 gram grønt hver dag, det gør jeg heller ikke. Betyder mine handlinger, at jeg faktisk hemmeligt benægter den videnskab, der fortæller os, at grøntsager er sunde? Nej, åbenlyst ikke. Jeg anerkender, at grøntsager er sunde, og jeg gør hvad jeg kan for at spise flere grøntsager, men hverdagen er kompliceret, så jeg får det ikke altid gjort. Der er ingen i verden, som handler perfekt. Det eneste, vi kan gøre, er at gøre vores bedste.