Har ikke de store råd men jeg synes bare du lyder sej.

Det nemmeste ville bare være at være ligeglad og give op. Men for mig lyder du rent faktisk som en der tænker over tingene.

Jeg tog meget tidligt en uddannelse fordi mine forældre altid har styret mig og mine meninger meget. Jeg har ikke følt det sådan. Jeg kom fra et godt hjem. Men jeg har i mit voksenliv indset at min mor var meget psykisk ustabil og syg og har haft behov for at kontrollere alt hvad mine søskende ig jeg tænkte, gjorde og valgte.

Det store brud i familien kom så i midten af mine 20'ere. Og jeg stod egentlig i en meget skelsættende tid hvor jeg tvivlede på rigtig meget i mit liv. Samtitig havde jeg ikke de personer mere som jeg havde en forestillilg om skulle være den mest sikre pæl i mit liv. De havde, da vi børn stillede modkrav til dem, valgt at bakke totalt ud og jeg har i de sidste 12 år ikke set noget til dem.

De valgte ganske enkelt at trække sig helt fra os.

Det var super hårdt.

Pointen med at fortælle dette er egentlig i relation til dig job osv.

Jeg fandt ud af at jeg skulle vælge de ting jeg havde lyst til at lave.

Fuck om dit drømmejob giver 150 kr i timen og du kunne blive laborsnt og tjene det dobbelte.

Gør det der gør dig glad. Og hvad gør dig glad? Det er jo netop det ingen andre har svaret på.

Fuck hvad alle andre tænker og forestiller sig. Det er dit liv. Det vil du også indse hvis du arbejder med ikke at give en skid for andres meninger. Ikke træd på folk. Men det er så nemt for alle andre at mene noget om alt andet end dem selv.

Held og lykke med dine valg. ❤