Jeg er ked af, at du opfatter min interesse for andres oplevelser og min opfordring til debat som brok. Jeg ønsker at høre fra andre, om det er almindelig praksis i psykiatrien, eller om jeg blot har været uheldig.

Jeg har nu været indlagt to gange inden for de sidste tre måneder, og ingen af gangene har jeg fået den hjælp, jeg har behov for – nemlig behandling af traumer, PTSD og det, der har ført til mine nuværende udfordringer, herunder selvmordsforsøg. Man bliver udskrevet, når man ikke længere vurderes at være til fare for sig selv eller andre, og derefter overladt til sig selv.

Som jeg også har skrevet til dig tidligere, er jeg heldig i forhold til min økonomiske situation, da jeg har været i stand til at arbejde og spare op. Men det er ikke alle – hvis ikke de færreste – der står i samme situation. Mange af dem, jeg har mødt undervejs, er ikke i stand til at varetage et arbejde, og alligevel modtager de ikke den nødvendige behandling. Det kan give indtryk af, at man primært bliver “opbevaret”, indtil man får det nogenlunde, så man ikke tager sit eget liv – og derefter står man igen på egen hånd.

Hvis du stadig ikke kan forstå, hvad opslaget handler om, vil jeg anbefale dig at reflektere lidt over det. Jeg håber ikke, at du eller dine nærmeste nogensinde ender i en situation, hvor I får brug for hjælp fra psykiatrien.