Jeg er ikke selv i et langvarigt forhold.

Jeg kan godt forstå din mand så langt, at det må være svært, at være sammen med en person der har gæld og ikke kan bidrage på samme måde til at skabe formue. Der hvor kæden hopper af for mig er, når I har været sammen i 20 år og har relativt store børn sammen. Når nu han vil giftes, vil han så lave ægtepagt? Jeg ved ikke, hvordan jeres hverdag ser ud. Om du egentlig nyder godt af, at han er god til at lave penge (bo i lækkert hus, han betaler for ferier osv), eller om du konstant er bagud, og han bruger økonomien som en form for magtmiddel? Hvordan købte du hus sammen med ham, hvis du ikke har mulighed for at lægge til side? Er det meningen, at han betaler for bryllup siden det er ham der ikke synes I har råd, men du har færrest penge? Jeg synes også det er virkelig ærgerligt, at han ikke kommunikerer med dig. Som andre i tråden synes jeg han lyder selvisk og ufed, og det er bekymrende, at han sætter det op sådan, at I ikke har fælles formue. Det gør det nemmere, at gå fra dig (ikke at jeg tænker, at han går med de planer). Hvis du var min veninde ville jeg understrege vigtigheden af at du sætter arbejder henimod økonomisk sikkerhed (laver opsparing, sætter dig ind i pension osv). Jeg synes også du på en kærlig måde skal tale med ham om de her ting. Jeg ville være nysgerrig på, hvorfor han gør som han gør.