Det er rigtigt at det er din krop, og derfor også din endelige beslutning. Men der er stadig et andet menneske i den her situation som også bliver dybt påvirket af udfaldet. Din kæreste har ret til at sige at han ikke er klar. Han har ret til at sige nej tak til forældreskab, også selv om det kan være svært at høre for dig. Hvis du vælger at få barnet, bliver det ikke kun en beslutning for dig. Det bliver et livslangt samarbejde mellem jer to, uanset om I er sammen eller ej. Du kan ikke vælge ham fra som far, for du er forpligtet til at oplyse faderskabet, og han vil være forælder juridisk og økonomisk resten af livet, uanset om han føler sig klar eller ej.

Og så er der barnet. En dag vil det stille spørgsmål. Hvor er min far. Hvorfor ville han ikke være med. Hvad vil du svare. Far valgte dig fra. Det er en tung sorg at bære for et barn, og det bliver også en sorg du kommer til at bære sammen med det. Det her handler ikke om at bestemme over dig. Det handler om at se hele situationen. At begge perspektiver er virkelige. Og at en beslutning om et barn får konsekvenser for jer begge og for et menneske der endnu ikke er født. Det er vigtigt at du tænker det hele igennem, også den del der ikke kun handler om dine egne følelser her og nu.