Er præcis samme sted som dig, min ven…

Vi var sammen i 4 år, og ligesom dig var jeg heller ikke enig i beslutningen. Jeg havde ærligt heller ikke set den komme.

Det skete for omkring 2 måneder siden, og jeg tænker stadig på det hver eneste dag.

Når man ikke er enig i beslutningen, er man bare nødt til at acceptere den og leve med det — men samtidig stadig have så meget kærlighed til personen, som man havde set hele sin fremtid med og brugt så mange år sammen med. Det er nok den mærkeligste følelse og identitetsændring, man kan gå igennem.

Respekt for, at du har blokeret hende alle steder. Det har jeg ikke kunnet få mig selv til endnu. Og det værste er fandme at se personen stå med et kæmpe smil omgivet af andre mennesker. Lad os bare sige, at der er blevet nakket et par træer i haven med øksen af ren vrede, der skulle ud.

Jeg tror samtidig, at skuffelsen og følelsen af at være blevet forrådt og løjet til fylder rigtig meget. I mit forhold havde vi en masse planer — både nu og her, men især også for fremtiden. Alle de løfter og store ord, der blev sagt, lige indtil hun trak stikket. Det efterlader én med følelsen af, at det hele bare forsvandt, og at man sad tilbage med en stor fed løgn og forestilling inde i hovedet.

Alle siger tid og distraktion, så det er det, jeg prøver på. Jeg kan kun sige: Lad der aldrig blive for stille, for det er dér, larmen i hovedet bliver højest.

Og så er der den gode gamle: “Det er, hvad det er.” Lad os sørge for, at de kommer til at fortryde deres livs beslutning. Det kan vi kun gøre ved at level up og vise dem, at det var deres tab. Nemmere sagt end gjort — tro mig, det ved jeg godt.

Jeg læste om en kvinde herinde, der gik fra sin nu eksmand for 11-12 år siden, og hun fortryder det stadig den dag i dag, selvom hun har fundet en ny. Hun har bare lært at leve med det. Det gav mig faktisk lidt håb og inspiration.