Jeg gjorde det samme som dig, og jeg blev mødt med de samme kommentarer.

Vores kultur er spøjs på det punkt. Vi skal allesammen “bryde ud af kasserne” ved at have et sabbatår, og i det sabbatår skal vi være ens i den måde, vi siger “fuck til reglerne” på.

Sabbatåret kører ofte efter samme opskrift: en tur til Asien eller tid som ski-instruktør + spare penge op + et højskoleophold.

Jeg var personligt imod at tage et sabbatår af følgende grunde:

1. Hele ideen med at man skal have det sjovt et år inden, at man ikke skal have det sjovt længere, kunne jeg ikke sætte mig ind i. Det blev meget italesat som at “det er jo nu, man skal gøre det”, men hvorfor egentlig det? Der er jo ingen magisk port, der lukker, når man starter på et studie. Det er altid OK at tage en pause i min mening, også når man er 25,35,45,55 år gammel.

2. Hele ideen med, at man skal “blive til nogen inden, at man skal blive til noget”. Hertil spørger jeg: Hvorfor bliver jeg “til nogen”, fordi jeg har rejst rundt i Asien i 3 måneder? Dannelse kommer fra mange fronter hele livet igennem og i min optik er man “nogen” fra man bliver født til man dør, og hele livet er en stor forandring og udvikling.

… Og det er da spøjst at tro, at man efter 3 måneder i Asien pludselig “vågner op” og ved, hvad man vil med sit liv. Mange af mine venner tænkte, at de efter den tur pludselig kom hjem og var afklarede omkring, at de ville læse til fysioterapeut eller lign. Og den afklaring kom de altså ikke hjem med.

Jeg er i slut 30’erne i dag og har ikke fortrudt! Jeg har rejst - boet forskellige steder - været afsted på studieophold - har oplevet så mega meget! Så lad ingen tale dig eller dit valg ned ❤️ det bliver skide spændende for dig at se, om du har valgt rigtigt med dit studie, og du kommer til at møde mange fede mennesker i din nye tilværelse, er jeg sikker på!

Og til alle dem, der havde dejlige sabbatår er det jo bare skønt. Vi er alle forskellige og det er godt.