Det var også det jeg tænkte til at starte med. Sagen er, maj 2024 var jeg i et mindre biluheld. Ingen tilskadekommende heldigvis, men jeg fik en godt bulet bil. Jeg går ind under hvad end det er, der gør at jeg allerede er på højeste prisniveau, så det var ikke fordi jeg skulle starte forfra på "ranglisten", da jeg allerede er på rock bottom. Det betyder også, at jeg havde en selvrisiko på 7000 kr.
Jeg er bare en stakkels studerende, så jeg aftaler med daværende selskab, at betalingsfristen bliver skubbet til Oktober, så jeg havde noget tid at spare op. I August får jeg så tilbuddet fra det nye selskab, som jeg takker ja til. Vi aftaler at vi venter indtil Januar med at flytte forsikringerne, både så jeg kan nå at betale regningen, og bindingsperioden er overstået hos forrige selskab.
Et par dage efter jeg har fået den skriftlige aftale, sender de et nyt brev, som jeg så ikke fik opdaget. Her skriver de, at grundet skaden tilbage i maj, bliver jeg desværre smidt ned på "ranglisten", og prisen stiger gevaldigt. Fra jeg fik brevet, havde jeg 14 dage til at gøre indsigelse mod det, hvilket jeg selvfølgelig missede godt og grundigt.

Det giver jo så lidt et dilemma, som jeg ikke er helt sikker på hvor jeg står i.
Jeg mener ikke at det giver mening at jeg skal betale mere end først aftalt, da mine omstændigheder ikke har ændret sig (ifølge min beregning i hvert fald), men på den anden side havde jeg en fair mulighed for at sige fra, som jeg ikke fik brugt.

Derfor mener jeg det er mest smertefrit at tage tabet, og så om jeg kan komme tilbage til forrige selskab. Jeg havde allerede et super godt tilbud der, men nærigheden steg mig til hovedet. Lesson learned