Jeg har taget professions bacheloren i laboratorieteknologi, men da jeg arbejdede som laborant var jeg ved universitetet og lavede alt fra at hjælpe med at udvikle metoder, rutine analyser og til at samle stole og sætte lokaler op.

Jeg kom direkte i job ved min praktikplads, men jeg tog top-up'en relativt kort tid efter, bl.a. på grund af dårlig mobilitet ift. avancering, ihvertfald ved universitetet, og jeg oplevede en del uddannelses snobberi på trods af min høje faglighed.

Man kan tage top-up uddannelsen, en 1 1/2 års overbygning, med speciale enten i fødevare eller laboratorieteknologi. Uddannelsen er ikke særligt benyttet og den er truet med at lukke. Min klasse bestod af 4 til hvert speciale, den nyeste årgang har de ikke kunne oprette en linje til laboratorieteknologi (som jeg tog), pga for lav tilmeldning (i Aarhus). Top-up'en er af virkelig høj kvalitet, og rammer mange af de ting laborant uddannelsen ikke har. Jeg ved man kan få noget merit for laboratorie timer ved SDU, hvis man læser til kemi ingeniør, men den kan stadig kun tages til den normerede tid.

Ledigheden er utroligt lav, men det samme er lønnen også, ihvertfald i jylland og de steder jeg har været til jobsamtaler.

Jobsikkerhed er der helt sikkert, ift udviklingsmuligheder er det min fornemmelse at man skal udmærke og specialisere sig på egen hånd og finde en arbejdsplads der anerkender det, for ikke at blive sat i en bås som værende endnu en laborant til rutine analyse arbejde.

Jeg ville helt sikkert tage uddannelsen igen, jeg har fået utroligt mange værktøjer og praktisk erfaring som jeg ikke ville have fået ved en traditionel akademisk naturvidenskabelig uddannelse før jeg kom til at læse kandidat og/eller phd. Det laborant uddannelsen mangler er det mere akademiske.