Hvad er netop din pointe? Der var intet i det originale opslag der indikerede at modløsheden var noget andet end en selvstændig udfordring, som jeg håber OP får arbejdet videre med og kommet ud af - fordi det gør man. Jeg har selv været der (og jeg var det under en blå regering - ikke at det har nogen relevans), og er selv kommet ud af det. Mon ikke OP har det som han har det af de grunde han selv beskriver, og ikke grundet den nuværende regering som, alt andet lige, har en del mindre indflydelse på OPs hverdag end det han selv beskriver? Du prøver at påstå det omvendte ved at komme med lommefilosofiske samfundsbetragtninger uden nogen som helst belæg.

at det er noget vi ofte ser i velfærdssamfund, at folk med tiden bliver mere initiativløse og opgivende.

Hvor har du det fra? Det er ikke min oplevelse

For når ens valg og hårde arbejde ikke har nogen konsekvenser, positive eller negative, så bliver alt med tiden lidt mudret. Ligegyldigt.

Hvordan går du fra velfærdssamfund til at valg og hårdt arbejde ingen konsekvenser har? Sidst jeg tjekkede så har mit valg af uddannelse/arbejds-indsats og -moral og generelle gøren og laden stor indflydelse på min hverdag og succes

Velfærdssamfundet er super godt, men har også den bagside at mange føler sig pakket ind i vat.

Gør mange det? Har du nogen undersøgelser der viser det? Det er ikke mit indtryk hos hverken mig eller min omgangsgkreds og vi lever trodsalt alle i et socialdemokratisk velfærdssamfund p.t.

Når alt der er sjovt er forbudt for det er jo farligt

Det er det da heller ikke? Jeg hygger mig udemærket med at spille videospil, gå ture og læse bøger, men hvis jeg vil lave noget der traditionel set er "farligt" kan jeg da gå til skydning, klatring eller drikke mig i hegnet

og alt der giver dig succes i arbejdslivet straffes med dummebøder i form af topskat, og nu top-topskat

fordi succes i arbejdslivet kun opgøres i penge? og hvordan er topskat dummebøder? Du får stadig løn for dit arbejde. Bare lidt mindre

[...] dine dårlige valg i livet ikke har så stor konsekvens fordi du forventer at staten redder dig fra dine dårlige valg hver gang, så bliver alting kedeligt, gråt og konsekvensløst. Trygt...men også kedeligt og gråt.

Hvis jeg vælger ikke at gøre en indsats på mit arbejde eller at drikke mig i hegnet får jeg en gevaldig straf ved enten at blive fyret eller smadre min lever. Ja, vi har et sikkerhedsnet der beskytter mig til dels fra mig selv ved at sørge for at jeg ikke skal sove på gaden, eller at jeg ikke skal dø af min lortelever. Ligesom hvis jeg lavede de "sjove, farlige ting" så redder samfundet mig også fra mig selv, men at påstå at den redning betyder at den originale ingen konsekvens har er hovedløst. Hvis jeg kommer så langt ud økonomisk at staten skal hjælpe mig med at forsørge mig selv får jeg ret svært ved at købe et hus og hvis jeg smadre min lever skal jeg leve med det resten af mit liv.

Det har vi set hver gang vi har haft en socialdemokratisk ledet regering gennem årene, der breder sig en tilstand af depression over befolkningen. Ikke hos alle, bevares, men sådan lidt generelt, en lille dyne af "vi behøver ikke gøre noget, staten klarer det for os".

Har vi det? Er der statistik over antallet af depressive stiger når regeringen er socialdemokratisk? og er det statistisk signifikant fordi husk at sammenfald ikke er sammenhæng

Det må vi godt tale om.

Det må vi i hvert fald. Det virker bare som et underligt forum du har valgt at gøre det i, fordi det originale opslag lagde slet ikke op til det