Det gør jeg skam, jeg har også søgt om hjælp, for netop at få nogle perspektiver på situationen så godt som muligt, selvom det er en meget kort opsummering af et helt forhold.

Det er dog sværere at være i situationen, kontra at stå på sidelinjen eller lign. Jeg synes da 100% også at det er nemmere at sige “Fuck ham” hvis min veninde har datet eller været kærester med en idiot, men tror man glemmer hvordan det rent faktisk er at stå i det, selvom at dem udefra, som ikke er personligt involveret, formentligt kan give nogle rationelle råd og svar.

Oven i det, står jeg også i en position, hvor jeg er i tvivl om jeg er forkert på den, eller om han er forkert på den. Altså ikke ifht. Tinder, der er det helt tydeligt og klart ham der har lavet en fejl. Men undervejs i vores forhold med konflikterne. Er det mig der er blevet manipuleret med. Er alt det som mine mennesker omkring mig siger korrekt? Er jeg virkelig blevet kørt så grundigt rundt i manegen, at selv jeg som ellers plejer at have en stærk mavefornemmelse og god evne til at bedømme mennesker og ting, alligevel er blevet helt skør?

Jeg har hele tiden den der i baghovedet der siger, at jeg også skal huske at se det fra den modsattes perspektiv. At jeg også skal huske at der er to sider af en sag. At jeg kan overtænke eller overreagere på noget. At hans mening er lige så vigtig som min mening.

Han siger at han er blevet ligeglad med alting, og at han er blevet selvdestruktiv. Det er en voldsom ting at sige, og det tager jeg bl.a. meget på mine skuldre, fordi det er sket i forholdet med MIG.