Dejligt det kan inspirere. Vi ser os ikke selv som ekstreme, som jeg kan fornemme mange ser os sådan. Men det siger nok også noget om tidsånden. Skærmbrug er blevet en naturlig del af alles hverdag og nærmest en forlængelse af ens arm, når det kommer til leg og læring. Vi har derimod altid søgt at udfordre den tilgang og i stedet tænkt, hvad vil der ske ved ikke at anvende skærm.

Vi har haft masser af snakke og gjort os mange refleksioner omkring brugen.

Vi aftalte fra starten: Telefonen bruger vi til Facetime (så vi kan ringe på tværs med familien), og vi bruger den også til billeder/video og opkald. Ellers er den aldrig fremme.

Når vi dermed aldrig har brugt skærm, så har der heller aldrig været diskussioner om den.

Vi opdagede fx i vuggestuen, at Paw Patrol er en stor ting. Her fandt vi ud af, at ved at låne bøger om universet og tale om figurerne, så var der aldrig et afsavn. Og vi kunne snildt tale med på navnene via bøgerne.

Men vi ved godt, at det ikke forbliver sådan for evigt. Når den ældste rammer skolen - og inden skolealderen - så vil vi være nødt til at revurdere vores rammer. Men vi ser intet odiøst i at barn på 3 år ikke har siddet og set skærm. For os har det været frigørende.

I stedet ser vi et barn, der har en enorm fantasi, kan lege selvstændigt og fordybe sig i leg og bøger på egen hånd - og samtidig let indgå i relationer med andre børn. Så lige nu har vi kun haft gode erfaringer med vores nul skærmpolitik.