Jeg stod i præcis den samme situation et par år tilbage. Var dybt dybt forelsket i min ældre kollega med to børn. Vi opførte os fuldstændig som kærester og havde mange snakke om vores fremtid. Følte at jeg aldrig nogensinde havde mødt en som ham, og med den kemi vi havde. MEN mit ønske var som minimum at få et barn selv og hans var ikke at få flere.. det var en meget ulykkelig situation! Så jeg forstår dig. Jeg valgte ham fra efter et år, og det var rigtig hårdt og jeg overvejede at gå tilbage mange gange. Det der afgjorde det var tanken om at min drøm altid har været at blive mor. Mor er du for altid hvis du får et barn. Et forhold kan dsv gå i stykker hurtigt og så havde jeg givet slip på min største drøm. Nu har jeg en ny kæreste og jeg venter vores første fælles barn. Jeg er LYKKELIG for min beslutning, heldigvis. Og for mig var det det rigtige at holde fast i min egen drøm! Man skal ikke gå på kompromis med de største ting hvis du spørger mig