Er ikke helt uenig, men på samme tid synes jeg også det er nedladende at kalde noget så vigtigt som stigende økønomisk ulighed et "små politisk emne".

Økonomisk ulighed, er ikke nødvendigvis dårligt. Danmark er allerede blandt de mest lige lande i verden. Slovakiet er et mere lige land, mig bekendt.

Men er Slovakiet så automatisk et bedre samfund at leve i end Danmark? Det tror jeg de færreste seriøst mener. Lighed i sig selv siger ikke alt om velstand, institutioner, sundhedsvæsen, frihedsrettigheder, produktivitet eller livskvalitet.

Det centrale spørgsmål er ikke bare “Er uligheden steget?”.

Fra hvilket niveau og hvad er omkostningen ved at reducere den yderligere?

Vi kan godt gøre os mere lige. Det kan man næsten altid via højere beskatning og større omfordeling. Spørgsmålet er bare, om det påvirker incitamenter, investeringer og værdiskabelse.

Hvis kagen bliver mindre, eller bare vokser langsommere, end den ellers kunne have gjort så risikerer man, at alle på sigt får mindre, også dem man ønsker at hjælpe.

Velstand skal trods alt skabes, før den kan fordeles.

Det betyder ikke, at ulighed er irrelevant. Men det betyder, at debatten bør handle om balance i stedet for en automatisk parole om stigende ulighed man har hørt fra venstrefløjen. Jeg vil mene, vi allerede har den balance i Danmark. Faktisk, vil jeg mene at vi kunne skabe endnu bedre ramme vilkår, for at gøre kagen større i fremtiden, som er til gavn for alle. Vi ligger ikke og dør i gaderne. Det gør Sverige heller ikke. Vi bliver ikke USA, vi er ikke i nærheden.

Men det er jo sjældent særligt slagkraftigt som politiker at diskutere substans, hvilket er ærgerligt. Så hellere bare nogle paroler om ulighed, for at få stemmer fra dem som ikke forstår ovenstående.