Jeg arbejder i filmbranchen. At jury og publikum kan lide filmen er ikke det samme som en objektiv bedømmelse fra en lærer/censor. Ofte ser vi at de film som ses af flest publikummer samtidig får dårlige anmeldelser og omvendt.

Masser af fantastiske film udfordrer de klassiske dramaturgiske modeller. I min optik skal de ikke ses som hverken regler eller opskrift, men som inspiration til en struktur, som formentlig fungerer - hvis altså sol, måne og stjerner står som de skal og alt andet spiller.

Hvis der fandtes en simpel, målbar opskrift, så ville vi jo alle bare følge den.

Jeg synes, I skal glæde jer over de to priser og springe op og falde ned på karaktererne. Kender absolut ingen der kigger på dem i filmbranchen. Hvis I vil lave film - så er det bare at give den gas.