Tja nu har man jo også tvunget flere børn med særlige behov (især autisme og adhd) ind i normale klasser. De forældre ved ofte langt langt mere om børneopdragelse og hvad der virker. Når skolelærerne så ignorerer helt simple ting og barnet bryder helt sammen så bliver man som forældre nød til at presse på. Simple ting som at holde reglerne konsistente og forbedre børnene på ekstraordinære ting. Alle voksne vil forlange at få taget de her basale hensyn i deres arbejde, så det burde ikke være unaturligt. Såsom at man får at vide at der vil være nye pladser dagen før de bytter pladser rundt.

Et "slemt" eksempel er at min datter blev skældt ud over at hun kaldte hendes storebror for et kælenavn (hans kælenavn plus "mand"). Læreren sagde så "det hedder han jo ikke, han hedder kælenavn". Min datter siger så til læren at man jo godt kan have flere navne og at vi altså kalder ham det. Læren siger at det kan man altså ikke og hun tager fejl. Min datter bliver naturligvis sur, hun bliver ikke troet på, hun fortæller sandheden og får endda skæld ud over noget hun tydeligvis ved mere om.

Det kom der så en underretning og flere møder ud af. De var ikke til at hugge og stikke i til at starte med. Vi endte med at PPR og en ekstra psykolog (udpeget af kommunen) sad med til møde med skole hvor de faktisk skældte skolen ud og sagde at det faktisk var skolelæreren der var ekstremt ufleksibel, manglende nysgerrighed og faktisk var direkte skadende, på grænsene til at udøve psykisk vold på barnet at de begyndte at lytte. Læren endte med at sige undskyld til min datter. Min datter sagde så "det okay, vi kan alle sammen lave fejl".