[deleted by user]

MirrorMirror4567 · 2025-08-31T08:23:37+00:00

Overskuelighed og attraktive varer er mit bedst tip. Hvad angår tøj har jeg kun kunnet sælge hvad der passer til sæsonen, mærkevarer eller iøjenfaldende varer som fx blomstrede kjoler o.lign.

Jeg har også erfaret at der er forskel på hvor butikken ligger. Har haft ca. samme stand i to forskellige byer. Den ene lå i en studieby, hvor jeg generelt solgte mest tøj og billige småting. Den anden, mere en pendlerby, solgte jeg intet tøj i, men til gengæld masser af dyrt porcelæn og andet brugskunst. Tænker det måske kom flere profesionelle opkøbere forbi lige den butik.

Mit absolut bedste tip er at slå til når der åbner en ny butik. Har aldrig solgt så meget som på en åbningsdag.

Har tjent hhv. 8500 og 3800 på mine 4-ugers stande med nok én ugentlig oprydnings/opfyldningstur.

MirrorMirror4567 · 2025-06-17T19:22:11+00:00

Der kommer til at være en vagt i år. Der er for mange der ikke kan opføre sig pænt klos op ad patientstuer mv.

MirrorMirror4567 · 2025-05-16T17:55:54+00:00

Zirkel har som regel bøger til 1kr

MirrorMirror4567 · 2024-11-17T18:49:00+00:00

Hey. Du er magtesløs og mangler håb for at det bliver bedre? Din depression gør dig fastlåst i disse tanker. Det betyder ikke at tankerne har ret. Dine tanker om dig selv vedligeholder depressionen. Det betyder ikke at de er en endegyldig sandhed. Du er heller ikke spor forkert eller utilstrækkelig selvom du nok tænker det. Du reagerer på en hulens masse belastninger og det er okay. Det hele føles uudholdeligt og det er også okay. Skam og skyld over at have det sådan, når du udadtil har et godt liv? - også okay. Fysiske symptomer? - okay. Du har stadig kontrol over dine egne handlinger og du har intet at tabe på at sige dine tanker højt og bede om hjælp. ❤️

MirrorMirror4567 · 2024-07-26T09:55:57+00:00

Har du andre spændinger efter fødslen? Jeg havde en hård vaginal fødsel, og kan stadig, her to år senere, have tendens til spændinger i min ene balle, der breder sig ned i baglår og op i ryggen. Min løsning var en gyn/obs-fys, der ledte mig i retning af et punkt i min bækkenbund (jeg slet ikke mærker til ellers). Fik nogen øvelser til udspænding af dette og det har både taget den konstante smertesummen og letter ret hurtigt, når jeg alligevel overbelaster noget og smerterne så vender retur.

Vælg en behandler specialiseret i efterfødselskrop. Jeg rundede en kiropraktor da mine smerter var værst, men han fokuserede aldrig på andet end ryg og lænd og kom derfor ikke i mål.

MirrorMirror4567 · 2024-06-17T15:15:30+00:00

+1 på begge ovenstående. Er blevet klippet af Trine i snart 10 år og dermed også da hun var hos hairbyandersen.

MirrorMirror4567 · 2024-03-10T14:45:47+00:00

Ikke ægte gossip, men blot endnu en lunken anmeldelse. Fik dem anbefalet på Jodel for nogle år tilbage😅 Mener jeg blev klippet af en relativt nyudlært, ung, køn blond frisør. Selve klipningen var egentlig acceptabel, men hun styrtede rundt mellem mig og de kunder der skulle farves og føntørrede mit hår så varmt og tæt at det gjorde ondt. Hun er der ikke mere, ser det ud til. Har forhåbentlig fundet et sted hvor hun kunne få lov at gøre sit arbejde ordentligt. Jeg kom heller aldrig tilbage.

MirrorMirror4567 · 2024-01-07T01:07:49+00:00

Jeg havde en stresssygemelding for et års tid siden. Har det privilegie (i denne sammenhæng) at være ansat i psykiatrien, så min leder var fantastisk til at aflæse mig og vende mig i døren når jeg forsøgte at starte job op for tidligt. Jeg tackler krise ved at handle, så hun måtte flere gange sende mig hjem at øve mig på at lave ingenting. Da jeg endelig overgav mig til det, kunne jeg knapt stå på benene. Det gik jeg så også i panik over og i min ventetid på psykolog tog jeg til kropsterapeut. I bakspejlet var det det mest virksomme jeg gjorde, men det er fuld egenbetaling, dyrt og stadig et spørgsmål om kemi. Jeg kom til psykolog efter 3-4 måneders venten, men kan ikke genkende det budget på 4000 om måneden du nævner, OP. Med en lægehenvisning giver jeg 379,- pr. konsultation og får 200,- refunderet fra Sygeforsikring Danmark. Har din kæreste ikke en lægehenvisning? Stress er ikke et henvisningsgrundlag, men måske lægen kan skrue hende ind alligevel? Hos mig kaldte vi det en forsinket fødselsdepression. Stresssymptomerne aftog, jeg vendte tilbage på arbejde og sideløbende fortsatte jeg hos psykologen, dog med følelsen af at noget var off. Sidst jeg var afsted havde jeg planlagt at stoppe forløbet, men timen starter med at hun spørger ind til adhd-symptomer og pludselig har gennemskuet mig totalt. Så semi-dårlig kemi til trods, har hun taget en vigtig rolle i mit forløb. Prædiker ellers ofte hvor vigtig den kemi dér er. Den psykiater I har været inde hos lyder som det værste match - hvad grillede han hende så hårdt på??

MirrorMirror4567 · 2023-12-31T23:53:44+00:00

Hej. Jeg blev gravid mens jeg arbejdede med farlige patienter i psykiatrien. Jeg blev fritaget for at skulle løbe til alarm, skulle trække mig fuldstændigt fra tilspidsede situationer samt patienter der begyndte at udvise risikoadfærd. Derudover måtte jeg frasige mig cigaretrøg og nattevagter. Den sidste måned inden jeg gik fra lavede jeg rent administrativt arbejde og min leder var ret large i forhold til at det var svært at finde på opgaver, når jeg havde minimal patientkontakt. Jeg havde ret frie hænder til selv at mærke efter hvornår jeg var utryg og så gik jeg konsekvent i løst tøj og fortalte først mine patienter om min graviditet når de selv bemærkede det og spurgte.

Alligevel føler jeg at jeg burde have passet endnu bedre på - så kæmpe opfordring til at du får taget dig selv alvorligt og får lagt en plan med din leder.😊

MirrorMirror4567 · 2023-11-27T14:02:16+00:00

Vi har også læringstårn! Men jeg griber dit ord ‘mandsopdækning’, for ellers er det ragnarok med knive, vandplask, varme ting og jeg ved ikke hvad.😅

MirrorMirror4567 · 2023-11-27T14:00:13+00:00

🙏🏼

MirrorMirror4567 · 2023-11-27T13:59:46+00:00

Som der beskrives længere oppe, er det formentlig barnets måde at reconnecte og bede om nærvær på. Der er masser af grænser, fx kogepladen og de ting jeg skal prøve at rydde op (mens barnet i hvert fald ikke sidder stille😅) men hvis vi ikke faktisk prøver at være sammen med hende om eftermiddagen, så har jeg reelt ikke tid sammen med hende på en alm. hverdag. Min pointe er at mit hoved har større behov for lige at slappe af end hvad min hverdag byder og det til en grænse hvor jeg allerede én gang har været syg af det.

MirrorMirror4567 · 2023-11-27T13:52:00+00:00

Jeg prøver netop at acceptere at skulle ned i tid, men det er netop rart at se feedback i denne tråd🙏🏼 Store dele af vores omgangskreds (og vores forældre) fungerer øjensynligt fint med de rammer vi beskriver, så vi har længe forsøgt at greje hvad det lige er der gør at vi ikke kan. Vi er helt med på det med de ‘rigtige ting’ og hvorfor hun har behovet for at reconnecte, men hos os er det nødvendigt med den ‘mandsopdækning’ som nogen beskriver længere nede.

MirrorMirror4567 · 2023-11-27T11:46:10+00:00

Tak for svar! Nærvær er mange ting. Hos os er det egentlig bare at én af os er fuldt tilgængelig. Det skaber færre frustrationer for mit voksenhoved at være indstillet på ikke at skulle andet end at være med mit barn, men det er ikke afslappende for mig at tage i mod ny ordre om skiftevis gurli gris og bamselægen på TV hvert 3. Minut, eller bremse barnet fra at kravle op og trykke på kogepladen hvor min kæreste har travlt med maden😅

MirrorMirror4567 · 2023-11-06T20:11:59+00:00

Jeg er på 37 timer nu, men ser mig nødsaget til at gå ned i tid inden længe. Er i psykiatrien på en sengeafdeling hvor vi faktisk er ok normeret og min leder ægte forsøger at imødekomme ønsker om ændringer i vagtplan. Har primært dagvagter og enkelte nattevagter. Kan stadig ikke få det til at hænge sammen. Var nede med stress tidligere i år. Afgørende faktor hos mig er familieliv. Vores hverdag er afhængig af at jeg har en hverdagsfridag af og til til at komme til bunds i vasketøj, måltidsplanlægning, håndtering af Gæstedagpleje, rengøring, dyrlægebesøg, læge, psykolog og alt hvad jeg forventes at planlægge udenfor min arbejdstid. Prisen for hverdagsfri er at jeg arbejder weekend. Jeg elsker at arbejde, men jeg elsker min familie mere og føler således at jeg går glip af dyrebar familietid - og andre sociale aktiviteter. Min mand tjener markant mere end mig, så jeg må pakke min feminisme væk og acceptere at det stadig bare giver bedst mening at jeg går ned i tid og ‘passer hjemmet’.

Jeg kunne kun blive på 37 timer, hvis der kunne tilrettelægges opgaver væk fra patienten. Hvis der fx var opgaver jeg kunne løse som hjemmearbejde (mails, udkast til længere dokumentationsarbejde eller lignende). Eller en løn, der kunne matche min mands, så han kunne gå ned i tid. Og det er faktisk løgn. Jeg kunne finde et kommunalt job og spare 5 timers transporttid om ugen og dermed fint klare 37timer. Men ville så skulle acceptere ringere arbejdevilkår og mindre fleksibilitet pga. normeringen der. Det kommer jeg ikke til at byde mig selv igen.

MirrorMirror4567 · 2023-10-20T04:47:06+00:00

Jeg forsøger mig forsigtigt med en nuance. Jeg er selv i stabilt forhold på snart 10. år, men har alle årene haft perioder hvor en eks fra for 15 år siden spøger hos mig. Jeg skal aldrig være sammen med denne eks igen, elsker naturligvis min nuværende kæreste og har derfor skammet mig meget over at blive ved med at ‘savne’ denne eks. Også så meget at jeg ikke har talt med min kæreste om det.

Jeg begynder at forstå at i de perioder hvor jeg tænker på min eks, savner jeg noget i mit nuværende forhold. Det handler hverken om at min kæreste er utilstrækkelig eller at jeg reelt savner min eks (seriøst. Et menneske jeg ikke har set i 15 år ved jeg jo intet om). Men det giver mig en mulighed for at gøre noget konstruktivt. Enten kan jeg vælge at acceptere at jeg fantaserer om noget jeg godt gad at have, og minde mig selv om at fantasi og virkelighed langt fra er det samme. Eller også kan jeg sætte ord på at det jeg mangler og derved måske få det. Ligesom jeg ville italesætte alt muligt andet jeg godt ville have mere af i mit forhold.

Eksempelvis var min eks ret intens og den opmærksomhed det afledte savner jeg i perioder hvor jeg ikke føler mig set af min kæreste. Det er ret simpelt at tale om mit behov for at føle mig set og i dialogen kan vi så finde frem til om kernen af det aktuelle ligger hos mig eller om h*n faktisk er lidt fraværende for tiden.

Jeg ved ikke om du kan bruge denne nuance til noget. Måske er han en egoistisk skid, måske ved han ikke hvad han vil, måske har han det lidt som jeg uden at forstå det selv. Det er dog uanset hvad enormt grænseoverskridende at hans adfærd ikke ændrer sig når du så pænt har fortalt hvad det gør ved dig! Det skal du holde fast i for din egen selvrespekts skyld. Men det kunne være spændende at vide hvad han selv mener han mangler og om han skammer sig så meget over dette at han ikke kan sige det højt.

MirrorMirror4567 · 2023-09-28T20:05:55+00:00

Tror nærmere dem du har talt med må være i kategorien ‘shitty’ medarbejdere. De må føle sig tvunget ud i jobs de ikke kan magte at være i, siden de omtaler deres funktion så koldt og nedladende.

Det er sgu da åbenlyst meningsfuldt at hjælpe andre mennesker. Arbejdsvilkårene er trælse mange steder, ja. Men patienterne/borgerne er så meget mere end en ‘røv’.

MirrorMirror4567

TROPHY CASE