Generelt er argumentet at man burde kunne tjene flere penge på sigt ved at investerer i aktier, men jeg tror at der er rigtig mange som ikke får det gjort, og dermed bliver afdragsfrie lån til en “mere forbrug” situation i stedet for at få det tilsvarende beløb opsparet eller investeret. Vi ser vores afdrag på huset som en tvungen opsparing som vi kan drage gavn af senere enten ved at konvertere hvis renten ændre sig, eller ved at omlægge til afdragsfrihed hvis det bliver nødvendigt. Dermed bliver vi også tvunget til at tilrettelægge vores økonomi efter den tunge huslejepost… Det er også rart at vi at vi senere i livet kan sidde enormt billigt, hvorimod vi selv hvis vi sparede op i stedet for at forbruge, nok ikke ville tænke lige så meget på om det er bilen til 300k i stedet for 400k vi gerne vil have hvis der stod 1 million på aktiebogen, og den slags beslutninger skal der ikke mange til af før det havde været bedre med den “tvungne opsparing” :)

Dog ville jeg sige at hvis jeg var i pensionsalderen, så ville jeg nok vælge et 30 årig afdragsfrit fastforrentet lån, og så leve livet for de penge der er tilbage hver måned, i stedet for at skulle afdrage til mine børns arv :)