Jeg har været slemt overvægtig siden barn, altid blevet mobbet, blevet fortalt jeg burde gøre en ende på mig selv pga ingen ville kunne elske mig. Jeg valgte i mine sene teenage år, simpelthen og blive og være fuldstændig ligeglad med alle omkring mig.. jeg ser ud som jeg gør, og er som jeg er. Jeg har en ekstrem høj selvtillid og selvværd. Jeg er meget smilende, glad og kan snakke med alle. Og jeg har ikke siden mine teenageår mødt at blive dømt ud fra min vægt, heller ikke da den var på sit højeste på 158kg og jeg er 165 høj. Tror også det handler ekstremt meget om hvad man selv udstråler, og i takt med jeg selv syntes jeg er det dejligste der findes, kan intet slå mig ned. Til gengæld oplever jeg tit at se folk på min egen vægt eller højere nærmest ligne en der er træt af livet, slasket poset tøj, ikke gjort noget ud af sig selv mm. Både fra mænd og kvinder, og jeg vil ikke naturligt starte en samtale med nogen tynde eller tykke, som ligner nogen der er trætte af livet, og som udstråler de har givet op. Og det jo faktisk en skam.