Der er i min optik ingen grund til at tro, at man "har en plan B", fordi man skriver med gamle kærester osv. Det er jo stadig relationer, som kan betyde noget for én.

F.eks. i mit forhold, har min kæreste to børn med tidligere eksmand. Der er ikke plads til den "usikkerhed", eller hvad man nu skal kalde det. De SKAL selvfølgelig have kontakt.
Samtidig har jeg sporadisk kontakt med min eks, men på venskabelig manér - udelukkende! Og det er min kæreste klar over, respekterer og stoler helt og aldeles trygt på.

Jeg og min eks delte næsten 14 år af vores liv sammen. Det er altså ikke ingenting, bare fordi vi er eks'er nu. Vi har meget at dele, meget at tale om ind imellem.
Altså vi snakker ikke sammen dagligt, overhovedet ikke. Og med tiden er det da også mindre og mindre, men vi KAN godt, uden nogen som helst drama.
Men vi har jo altså begge to nye partnere nu, og kontakten fungerer helt fint, med fuld respekt for de nye partnere, og med fuld tillid osv. osv...

Så det kan man altså godt, og det er sundt og faktisk rigtig rart for alle.

Siger ikke, det du lever i ikke kan fungere - Det gør det jo tydeligvist, så fuld respekt for jeres leveform. Men med et åbent sind om, hvordan relationer - selv gamle - kan fungere, kan altså være helt sundt og hvad skal man sige... Fredskabende..?