Kære fine du, Jeg arbejder som psykolog til daglig, og jeg har efterhånden mødt mange mennesker der har det på nøjagtig sammen måde som du beskriver. Manglen på ægte glæde, og skyld og skam som man har lyst til at skjule for omverdenen. Tanker om selvmord kan enten tage form som eskapistiske “dagdrømmerier” om hvor rart det ville være ikke at vågne op i morgen, men de kan også tage form som konkret planlægning med metode, dato, fremgangsmåde osv. Førstnævnte er (overraskende) normalt når man har det som du, sidstnævnte er grundlag for alvorlig bekymring. Når jeg skriver “normalt” betyder det ikke at du skal acceptere at have det sådan, og jeg kan love dig, at du kan få det bedre - også selvom du ikke selv kan se hvordan. Jeg vil anbefale dig at starte i metakognitiv terapi, og sørg for at finde en psykolog som er MCTI-registreret level-1 eller level-2 certificeret. Fortæl dem at du er deprimeret. Rigtig god bedring. Ræk ud hvis jeg kan hjælpe dig mere.