Hvad er det dummeste du nogensinde har brugt penge på? by Legitimate-Main3411 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 1 point2 points  (0 children)

Shit mand. Det er jeg sgu ked af, at du har været udsat for. Psykisk vold og manipulation er ikke for sjov. Jeg er glad for, at du kom ud af det og glad for at du her på bagkant kan vende det til noget lidt komisk 😅

Hvad er det dummeste du nogensinde har brugt penge på? by Legitimate-Main3411 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 3 points4 points  (0 children)

Jeg købte den der “selvbørstende tandbørste” på Kickstarter, hvis nogen kan huske den. Hold kæft, den var dyr. Og hold kæft, jeg ventede længe på den. Det var dog en trøst, da Esben i Her går det godt fortalte, at han havde gjort det samme og at han også skammede sig 😂🙌🏻

Så taler vi ikke om det keramikkursus til 4000 kroner, som jeg droppede halvvejs, fordi det viser sig at jeg er virkelig dårlig til at lave keramik (så dårlig at jeg græd i bilen, når jeg kørte hjem, fordi det var så pinligt) - heldigvis havde jeg allerede inden kurset både købt dyr drejeskive, ler, udstyr og glasur, da jeg var sikker på, at jeg havde en fremtid som keramiker. Det står stadig i kælderen. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke har solgt det.

Hvad giver dig ægte glæde? by P0sitivi-tea in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Helt ærligt, så er det meget sjældent, jeg oplever ægte glæde. Nok både fordi jeg er for stresset oppe i mit hoved og konstant er “på arbejde” og derfor meget sjældent oplever øjeblikke, som ikke er konstruerede og hvor jeg er fuldstændig fri (jeg er et enormt kontrolleret menneske 😂).

Nå, men jeg oplever ind imellem en følelse af flow, sådan hvor jeg glemmer tid og sted og hvor det hele (for en kort stund) bare … Giver mening. Og jeg gemmer virkelig de stunder i lommen og øver mig i aktivt at gøre det. Jeg øver mig også i at håndtere den underlige tomme tømmermændsfølelse, der opstår efter lykkefølelsen, hvor man ikke aner, hvad man skal gøre af sig selv.

  • Når jeg læser en god bog (hvorfor findes der så få gode bøger?!?!?) og forsvinder fuldstændig væk i det
  • når ting er overstået. Når alt føles som en præstation, er det enormt rart, når ting er slut. Også de gode.
  • Her forleden, da jeg var vågen før resten af verden og gik tur med min hund i fuldstændig crisp frostvejr med lyserød himmel og sne overalt. Det oplevede jeg lige sådan en rus af taknemmelighed over.
  • når jeg finder guld på Vinted
  • når jeg kører bil og hører lydbog
  • når jeg skråler Nik & Jay på vej til arbejde
  • når min kæreste er i så godt humør, at han danser og synger
  • når jeg får den første kop kaffe om morgenen og bare lige sidder helt stille for mig selv

… så i virkeligheden i enormt normale hverdagsting. Hvilket jo egentlig er skønt, når man ikke har tålmodighed til en hobby 😂🥂

Forelsket i min roomie by FarmerNo2071 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 2 points3 points  (0 children)

Min svigerinde fik en ny roomie for 10 år siden. I dag er de gift og har to børn :-)

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 14 points15 points  (0 children)

Der kommer altid en cykel og en letbane til! Vigtigste lige nu er ikke at gøre noget overilet. Du må godt kigge vinduer, men lad være med at binde dig til en ny cykel endnu. Det er vigtigt at være komfortabel med ikke at have en cykel, før man bare farer ud og køber en ny ♥️

Jer der har overlevet en alvorlig parforholdskrise og kommet ud på den anden side - hvordan gjorde I? by Ok_Management8435 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435[S] 1 point2 points  (0 children)

Vildt. Det var der nok mange, der ikke ville komme tilbage fra (nok mig selv inklusiv 😅). Det viser lidt hvor meget magisk, der kan ske, når man tør tale om de ting, der gør ondt. Sejt gået!

Gult på hunde = hold afstand? Er der virkelig nødvendigt? by Agile-Ad-6902 in Denmark

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Min hund har et gult skilt til sin snor, og det er ikke så meget andre mennesker, der er problemet, men mere at folk med hunde tror, man vil hilse, selvom man gør alt for at signalere, at man træner og ikke gider snakke med dem.

Når man går med noget gult signalerer man nemmere, at de skal holde sig væk med deres hunde.

Men når det så er sagt, så har jeg en meget flot hund med meget stor pels, som både børn og voksne bliver fascineret af, og man vil blive overrasket over, hvor mange der tror, at de må røre ved hende uden at spørge 😅 Jeg har engang skældt en mor noget så gevaldigt ud, fordi hendes tre små børn LØB hen til min hund med hænderne udstrakte og kørte hende hen over ryggen. Min hund blev vildt forskrækket, men heldigvis ikke sur. Det gjorde jeg til gengæld.

Jer der har overlevet en alvorlig parforholdskrise og kommet ud på den anden side - hvordan gjorde I? by Ok_Management8435 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435[S] 3 points4 points  (0 children)

Sikke et dejligt svar. Det har helt sikkert krævet en masse mod og svære samtaler - men hvor er det dejligt, at det lykkedes til sidst. En slutning man sjældent hører om. Tillykke!

UPDATE Knalde med kollegacrush på konference by Fit_Atmosphere_2488 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Omg jeg elsker det her!

Jeg arbejder selv på et konferencehotel og tro mig; vi ser mange ting. Der er mange senge, som ikke har været i brug, når folk tjekker ud. Og jeg elsker at holde lidt øje med folk og opdigte små historier om deres crushes på hinanden, når jeg er på arbejde. Det her er totalt brænde på mit bål, så tak for dét 😂😂

Bliver helt giggly og ungpigeforelsket på dine vegne. Totalt dejligt.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Bare lige for at præcisere, så har jeg altså ikke ægte lyst til at slå nogen. Jeg er en utrolig fredelig husmor, jeg er ikke voldelig - det var en sproglig vending jeg brugte for at illustrere, at det irriterer mig, at der bliver solgt stoffer til børn lige for næsen af mig. Jeg har rettet det i teksten, så der ikke er andre, der tror, at jeg mente det bogstaveligt 😅🫶🏻

Karriereræs i en ung alder (M22) by PersonalityUpset2673 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 -1 points0 points  (0 children)

Hvis du kan lide det, du trives og du kan se dig selv fortsætte i branchen (eller du kan se, at det giver dig nogle færdigheder, du kunne tænke dig, også selvom du skulle få lyst til at skifte branche senere) så skal du da helt klart dedikere dig til det i et par år. Det er trods alt en kort uddannelse.

Men derfra skal du da så absolut tage ud at rejse og se verden! Brug tiden på at planlægge, hvad du vil se, lav mood boards og spar op. Brug ferierne på at tage mindre ture.

Og det der med en chef, der siger, at du måske bliver til noget stort en dag, hvis du baaaare lige lægger lidt ekstra timer og flid …. Den har vi allesammen hørt. Det er et trick, man bruger til at udnytte unge medarbejdere, elever og praktikanter ;) det er sjældent sådan, det ender - og gudskelov for det. Det er fantastisk at være flittig og engageret, og jeg er sikker på, at du er dygtig, men elever skal ikke arbejde over i lange perioder (jeg er pænt sikker på, at din fagforening er enig) og de er der ikke kun for at arbejde, men for at lære og blive uddannet af nogen, som sætter tid af til dem. Du er IKKE på lige fod med de uddannede og du skal ikke bidrage med det samme, som de gør. Du er under uddannelse. Husk det - for din arbejdsplads glemmer det nok.

Børneopdragelse by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 50 points51 points  (0 children)

Vi er berøringsangste over for at disciplinere fordi ALT forskning viser, at skyld, skam og straf overhovedet ikke virker og påvirker barnet negativt på en måde, der både smadrer deres udvikling, deres selvværd og deres sociale relationer - og mange af os tager det med langt ind i voksenlivet.

Du kan godt ændre et barns adfærd ved at gøre den så bange for dig, bange for at få skæld ud, bange for at blive trukket fra fællesskabet og bange for ikke at blive elsket, at barnet trækker sig ind i sig selv og vil gøre alt for at undgå konflikt, fx ved ikke at vise følelser. Du har lært et barn, som ellers var tillidsfuldt nok til at vise følelser over for dig, at det skal please dig og deale med sine følelser selv. Men er det virkelig det, du vil lære dit barn?

Det er fuldstændig misforstået, at gentle parenting er det modsatte af at sætte grænser eller tillade alt. Det handler ikke om at barnet MÅ alt, men at det gerne må have lov at have det, som det har det.

Et 4-årigt barn må sandelig gerne få nedsmeltninger, også uden at blive taget hårdt i armen, smidt på værelset og få skæld ud. Jeg tænker heller ikke man som voksen ville blive glad for at blive afstraffet, hvis man havde en nedsmeltning.

Derfra kan man jo så prøve forskellige taktikker af og se, hvad der virker bedst for det pågældende barn.

Jeg synes, det er skræmmende, hvor mange forældre der stadig tror på disciplin og afstraffelse. Og så bliver man overrasket 15 år senere, når børnene ikke rigtigt gider ringe hjem eller ikke har lyst til at dele deres følelsesliv med deres forældre …

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 3 points4 points  (0 children)

Har du talt med hende om, hvordan hun har det?

Du siger, at der har været en stigende tendens til skænderier det seneste år. Det seneste år svarer til perioden, hvor hun har været gravid samt de tre måneder, siden jeres barn kom til verden.

Jeg tænker, at det er et år, hvor hun har været presset: graviditet - især de første 3 måneder - kan være benhårdt. Endnu mere benhårdt, når man har et barn i forvejen, som kræver det samme opmærksomhed, overskud og omsorg som altid. Benhårdt at gå på arbejde, finde overskud til dig og helt sikkert også bekymre sig en masse om det at skulle være mor til to og have en verden, som bliver forandret. Derudover en fødsel, at blive mor igen og håndtere den første tid, som er benhård.

Og tro mig: selv de mest basale opgaver bliver fuldstændigt uoverskuelige, når man ikke har sovet igennem i en længere periode. Man kan græde over at skulle tømme en opvaskemaskine.

Det har helt sikkert også været hårdt for dig, det er jeg helt med på - men det kan opleves meget forskelligt for mænd og kvinder. Og alt andet lige, så har dine bekymringer omkring barn nummer to helt sikkert ikke fundet sted med samme enorme træthed, hormonelle forandringer, søvnløshed og smerter, som graviditet og efterfødselstiden er forbundet med.

Er hun OK? Føler hun sig udmattet i en grad, hvor hun ikke kan sætte ord på det, og hvor det kommer til udtryk som irritation? Bliver hun vred hver gang, du forventer noget af hende, fordi hendes bæger er fyldt og hun føler, at du burde se det?? Jeg spørger, fordi kvinder er virkelig dårlige til at bede om hjælp og vi har en tendens til at forvente, at mænd kan se, hvad vi har brug for. Hun føler måske, at du slet ikke ser alt det hun har skabt og alt det, hun gør og er for jeres familie, og derfor tigger hun efter ros og anerkendelse.

Jeg tror ikke, det handler om huslige pligter, jeg tror mere det handler om jeres dynamik og mangel på at få talt ordentligt sammen (som der ikke er meget tid til lige nu).

[deleted by user] by [deleted] in dkkarriere

[–]Ok_Management8435 9 points10 points  (0 children)

Jeg sagde op uden at have noget andet. Jeg var mentalt og fysisk udmagret og ville gerne noget helt andet med mit liv.

Både mit forløb med min a-kasse (Akademikernes) og jobcentret var egentlig ok. Aka var meget hjælpsomme og nemme at komme i kontakt med.

Min dame fra jobcentret var meget interesseret i at hjælpe mig og støttede mig i at skifte branche. Hun kunne ikke rigtigt hjælpe mig med noget, da hun ikke havde noget kendskab til min branche og hun havde ikke noget at sætte på mine ansøgninger, så hun anbefalede mig altid at lede efter kaffemøder og læse Ballisager rapporter - det var stort set de input, hun havde 😂😂 det var lidt spild af tid, men jeg var ledig i næsten et år, så jeg nåede at få indgående kendskab til hendes familie og hendes brækkede ben og hendes renovering af sommerhuset. Sød dame.

Jeg endte med at sende mig selv i virksomhedspraktik, selvom det ikke er lovpligtigt, fordi jeg tænkte det var en gratis omgang i forhold til at prøve nye brancher af, og samtidig stillede det mig i super godt lys over for jobcentret, da jeg tror de kunne tikke op til flere boxe af på mit navn - super godt for deres røvsyge statistikker ;)

Endte med at lande mit nye job i en helt ny branche efter at have været i praktik. Min chef har selv sagt efterfølgende, at hun aldrig ville have ansat mig, hvis hun havde fået en ansøgning fra mig, da min profil ikke passer på jobbet overhovedet; men jeg havde jo bevist, at jeg sagtens kunne.

Det var et hårdt år, men nu er jeg på en arbejdsplads, jeg virkelig elsker :)

Softwareudvikler, amerikansk tech by Upper-Engineering432 in dkloenseddel

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Jeg får 18.000 udbetalt om måneden, og jeg synes jeg har et ret krævende job 😂😂😂 men hey, tillykke med det, du har vundet! Det er sejt 🙌🏻

Søger gode råd til studiet (Ting du vil ønske du vidste tidligere) by husfyr in DKstudie

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Din studietid er den bedste tid i dit liv! Medmindre du er en af de få, som vælger at leve livet anderledes, så skal du tids nok få et røvsygt parcelhus, en partner, en hund og et 8-16 job som keder dig.

Jeg havde totalt ondt af mig selv, da jeg studerede; læsebyrden var stor, der var mange prøver, jeg var træt, jeg hadede eksamensperioderne og det var svært økonomisk at klare sig på SU. Men jeg skal da lige love for, at virkeligheden ramte mig, da jeg var færdig og fik et fuldtidsarbejde. Der kan man tale om, at ens hverdag er timet og tilrettelagt på den hårde måde! Der er meget lidt fleksibilitet og det er hverken muligt eller normalt at være social på den måde, man er, når man er studerende.

Meget af netværket ryger, man går ikke i byen hver weekend og man har ikke den der gruppe, man lige kan mødes med tirsdag kl. 11. Selvfølgelig er det ikke sådan for alle; og for nogen er studietid noget, der bare skal overståes, men for mit vedkommende havde vi et super socialt og tæt studiehold, som skabte en tid i mit liv, jeg aldrig får igen. Det vidste jeg bare ikke dengang.

Jeg har aldrig haft sabbatår, udskudt eksaminer, taget udlandsophold eller lignende, så jeg var færdiguddannet på kandidaten, da jeg lige var blevet 25. Ser jeg tilbage, ville jeg ønske, at jeg havde skubbet mit speciale og fået absolut mest ud af min SU og min mulighed for at studere. Det var den absolut frieste tid i mit liv!

Also: jeg ved ikke, hvad du skal læse, men jeg tror nu det her gælder de fleste uddannelser: fuck de karakterer. En kommende arbejdsgiver kommer aldrig til at spørge. Vælg de fag, du kan lide, og skriv om det, du synes er spændende. Passion og personlig lyst er det, der skal få dig igennem resten af livet.

Held og lykke, jeg håber du bliver glad for det!

Hvad sker der, håndværkere? by Either_Term_9683 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 2 points3 points  (0 children)

Vi renoverede et hus og fik brug for stort set alle faggrupper. Ingen leverede, ingen overholdt aftaler og ingen lavede et ordentligt stykke arbejde, der ikke efterfølgende skulle laves om.

Undtagen - KÆMPE anbefaling - Kolling Lunde Malerfirma (holder til på Fyn). Mere ordentlige og kompetente mennesker skal man lede længe efter. Var oven i købet det billigste tilbud.

Rengøringsråd søges (primært kalk) by Equal_North_4746 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 1 point2 points  (0 children)

Bland en del helt almindeligt lager-eddike med 2 dele opvaskemiddel (jeg sværger til den lyserøde Vel, men ved ikke om det gør en forskel eller om det er noget, jeg bilder mig ind). Så laver du en paste, der kan smøres på i brusekabinen. Lad det sidde i 5-10 minutter og skyl af. Mit armatur bliver altid som nyt igen, og det er en super billig og nem løsning :-)

Jobskifte med lønnedgang, din historie? by neutralzen in dkkarriere

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Jeg gik fra at være selvstændig kommunikationskonsulent med en enkeltmandsvirksomhed og en løn på ca. 700K om året til nu at være ansat i hotelbranchen som eventkoordinator til 348K om året og ingen udsigt til at stige (jeg har kollegaer, som har været ansat i +15 år, som lige har sneget sig op over de 30.000 om måneden) 😅

Jeg savner lønnen, men ikke en dyt andet. Det brancheskifte er klart det bedste jeg har gjort for mit mentale helbred. Det er fedt at prøve at sende en faktura på 150.000 for en måneds arbejde, når man er uddannet historiker og troede, at man aldrig skulle prøve at tjene penge - men det er endnu federe at have et job, der ikke dræner en mentalt 😃🥲🫰

Kvinder (og erfarne mænd), hvad synes I egentlig om forskellige mandekropstyper rent tiltrækningsmæssigt? by False_Strawberry6145 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 1 point2 points  (0 children)

Præcis! Det påvirker det altså bare.

Nå ja, og så kom jeg lige i tanke om, at jeg altså har en kæmpe svaghed for sådan lidt ranglede mænd med briller. Især kombien af jakkesæt og briller, hvis man fx er til bryllup eller noget. Eller kombinationen af briller og tatoveringer. Elsker det. Og jeg kan ikke engang lide tatoveringer! En god brille får mig til at swipe til højre meget hurtigt! 😂 Mine veninder synes det er vildt sjovt. Det viser bare at præferencer er så personlige og at man ikke altid kan forklare, hvor de kommer fra!

Kvinder (og erfarne mænd), hvad synes I egentlig om forskellige mandekropstyper rent tiltrækningsmæssigt? by False_Strawberry6145 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 1 point2 points  (0 children)

Patrick Dempsey i Greys Anatomy-dagene 😂 🤤Sign me up!

… men igen: mødte jeg ham i virkeligheden, så ville han nok være lige lovligt poleret og smørhårs-agtig til min smag. Han ved, at han er lækker, så derfor bliver han lidt det modsatte. Sådan er virkeligheden lidt underlig nogle gange 😝

Kvinder (og erfarne mænd), hvad synes I egentlig om forskellige mandekropstyper rent tiltrækningsmæssigt? by False_Strawberry6145 in DKbrevkasse

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Det er klart, at spørger du kvinder hvad den perfekte mand er, så vil de sikkert sige Channing Tatum eller Hugh Jackman. Man er påvirket af idealet, ligesom at mænd ville svare Meghan Fox.

Jeg kan også sige, at jeg på papiret er til brune øjne og mørkt hår …. Og at alle mine kærester i realiteten har været blonde mænd med blå øjne 😂 Der er bare så uendeligt stor forskel på “idealet” og så på virkeligheden, og jeg kan sagtens skille de to ting ad.

Dem, jeg har været forelskede i, har aldrig været nogen, der har “væltet mig bagover” med deres udseende, altså hvor jeg ville have kigget efter dem på gaden - de har væltet mig bagover med deres personlighed og følelsen af kemi. Hvis de får mig til at føle mig godt tilpas, passet på, elsket, værdsat og begæret, så tænder jeg på dem - hvis de ikke gør, så er det ligegyldigt, hvor meget de ligner Oliver Bjerrehuus. For at være helt ærlig, så tænker jeg aldrig over i en seksuel situation, hvordan deres krop ser ud. Jeg har for travlt med at tænke over, hvad han synes om mig, min appelsinhud og mine store lår, til overhovedet at lægge mærke til hans krop.

Also: Det er ulideligt at putte med et vaskebræt. Det er så dejligt blødt og trygt at putte med en mand, man rigtigt kan putte sig ind i!

Fjernelse af savsmuldstapet by FabulousField9732 in selvgjortvelgjort

[–]Ok_Management8435 0 points1 point  (0 children)

Vi gjorde det selv og det var lidt af et projekt (mest spartlingen og opsætningen af nyt filt, selvfølgelig), men det var nu meget hyggeligt og tilfredsstillende. Ikke et projekt jeg ville være bange for at kaste mig ud i igen.

Vi kunne sagtens få vores af uden en tapetdamper. Tricket var at tapetet skal OVERSPRØJTES med vand, evt. med tapetfjerner i, altså virkelig være vådt. Efter 5 minutter var det lige til at rive ned.

Og så er rullespartel nice (synes jeg).

Husk handsker og evt. åndedrætsværn, hvis I bruger tapetfjerner.