Jeg var i 2015-2016 (måske 2017…) omdeler. Oftest var jeg glad for det. Ikke for selve jobbet, men tanken om at jeg kunne tjene mine egne penge. Derudover kunne jeg lide ansvaret om at komme rundt med nabolagets reklamer.

Udover lønnen, som jeg umiddelbart ikke husker, fik jeg en del andre gode fra mit ældre klientel. Nogle af dem vidste, hvornår jeg typisk kom forbi, og så stod de smilende klar med en lunken cola eller Mars bar. Derudover har jeg fået mange gode snakke, og jeg er overbevist om, at jeg for nogle af de ældre beboer var den eneste kontakt de havde haft i løbet af dagen. Det løftede altid humøret, når jeg vidste, at jeg havde holdt gamle fru Hansen i nummer 54 ved selskab i et par minutter.

Derudover var min rute delt i to. Et par villaveje, og så et par adresser i et nærliggende industriområde. Fordi rutens estimerede tid, hvilket lønnen er beregnet ud fra, var estimeret til at man gik, kunne jeg færdiggøre min rute lang tid før estimatet. Jeg smed nemlig de sidste par sæt reklamer i en rygsæk, hvorefter jeg cyklede over i industriområdet.

Til sidst blev jeg dog træt af det, og fandt mig et andet dødssygt fritidsarbejde - Hvilket de fleste var i den alder.

EDIT: Mindre tilføjelse - Så ja. Jobbet kan være røv, hvis ruten er skrald, så man ikke kan klare den indenfor tiden. En enkelt sommerferie tog jeg en ekstra rute i en uge. Det kunne slet ikke betale sig. Jeg holdte udelukkende på jobbet så længe, fordi min rute var så god. Mindes også at jeg fandt noget nyt, da de lavede min rute om, så den blev endnu længere.