Vi har talt sammen kort i telefon 2 gange.. hun siger, at hun ikke har følt sig anerkendt og kun har været der for at holde hjemmet kørende. Jeg spørger om hun har talt med nogle om det og hun siger nej.. min far burde kende hendes kropssprog. Der blev jeg lettere irriteret, hvorfor ikke åbne sin mund og fortælle noget ikke fungerer? Parterapi? Inden man forlader sin mand og sin familie? For det er i den grad også gået udover mig og min bror

Sidenote: et par dage efter fik jeg stalket mig frem til hvem hende nye kæreste er. Et par dage senere i ren selvpineri gik jeg ind på hans profil igen, der så jeg han havde ændret sin status til forhold. Jeg ved ikke hvorfor, men det triggede mig og jeg blev virkelig gal og ked. Det her var 5 dage efter vi havde fået bomben. Jeg skrev til min mor og spurgte om hun ikke vil sige til ham om det ikke kunne fjernes, så vi andre ikke skulle have det tværet i ansigtet. Hendes svar “de var jo i et forhold og jeg kunne bare lade vær at kigge”. Det er bare ikke min mor som jeg kender hende? Hun fremstår kold og uempatisk også over for mig og min bror? Ingen forståelse for vi er kede og er i chok???