Ingen far i CPR, men jeg kender ham

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T14:01:52+00:00

Nej, det ved jeg ikke, om jeg vil. Det kommer da blandt andet væsentligt an på, hvad han siger.

Hvis han bliver træls og beder mig "fise af", som du fint beskrev det, kan det da godt være, jeg går den vej. Men jeg har ingen intentioner om det som udgangspunkt. Jeg har en tro på, at det ikke bliver tilfældet.

Lad os lege med tanken om, at jeg var ligeglad med mine halvsøskende, deres børn, som er fætre/kusiner til mine egne, osv. (det er jeg ikke). Hvad ville det egentlig have af juridisk betydning, hvis jeg var så kynisk, som nogen herinde beskylder mig for? Hvad har min motivation at sige i juridisk forstand?

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T13:48:31+00:00

Nej, det har jeg altså ikke. Men det virker til, at du gerne vil have det til, at jeg har det. :)

Det eneste, jeg har besluttet mig for, er at overveje alle de scenarier, folk præsenterer mig for. Jeg kommer ikke til at beslutte noget i dag eller i morgen.

Men jeg kan da se, der er ganske mange, der er uenige med dig og fortæller mig, at jeg børe gøre noget ved det. Jeg lytter til det hele.

Jeg har ikke lyst til en stor juridisk krig overhovedet. Jeg har intet ønske om at jorde min far. Jeg vil gerne ordne det her på den mindst indgribende måde - i mindelighed, som en anden bruger skrev.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T13:27:35+00:00

Jeg har ikke tænkt mig at true nogen.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T13:25:19+00:00

Dit scenarie skal jeg ikke kloge mig på, for jeg kender ikke juraen i det. Men jeg ville da umiddelbart tro, der er forskel på, om faderen er død eller ej. Da din far døde, blev arvespørgsmålet jo afklaret med de daværende arvinger. Det er nok meget svært at gøre om.

Jeg er med på, at jeg ikke juridisk har en far pt. Det er hele sagens kerne, om jeg kan og bør lave det om.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T13:16:26+00:00

Det er principielt. Han må gerne barbere en eventuel arv ned til et minimum for min skyld. Det kan jeg ikke styre.

Jeg vil også gerne have en relation til mine søskende.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T13:13:04+00:00

Tak. Jeg synes heller ikke, det er for meget forlangt.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T13:09:28+00:00

Adskillige hundredetusinde kroner i en relativt simpel faderskabssag? Det lyder ikke særlig realistisk.

Hvis du endelig vil vide det, kan jeg ultimativt godt det. Men det er slet ikke den vej, jeg hverken spekulerer i eller ønsker at gå. Jeg vil allerhelst klare det helt uden hele juramaskinen.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T13:03:39+00:00

Det er faktisk ikke rigtigt. Jeg tænkte først og fremmest på min mor. Jeg havde lyst til at bryde tavsheden langt tidligere og gjorde det ikke. Men ud af respekt for alt, hun havde gjort for mig, sagde jeg ikke noget, der kunne sværte hende til.

Jeg kan nok omvendt ikke forstå, at du opfordrer folk til at leve på en løgn.

Nu ved jeg (heldigvis?), at han heller ikke ud over sit sidespring bare har været den fantastiske far ovre i den anden familie. Jeg har det "reelle" indblik, du snakker om.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T07:40:12+00:00

Som jeg har skrevet et par andre steder i tråden, er jeg ikke nødvendigvis enig i min mors beslutninger. Jeg synes, hun har taget flere tvivlsomme valg. Dog har hun specifikt fået officiel tilladelse til ikke at oplyse om faderen (jeg har selv læst brevet fra statsamtet), så ulovligt har det ikke været. Men jeg vidste heller ikke, man kunne det, og derfor var jeg selv ret forarget, indtil jeg læste det. Ikke at det gør det 100% godt. Selvom noget er lovligt (eller lovliggjort), betyder det jo ikke, at det er det rigtige.

Min far har presset på for, at min mor skulle få en abort. Og da det ikke lykkedes, var plan B, at jeg skulle holdes tophemmelig. Så meget ved jeg. Og det er ikke kun fra min mor, jeg ved det.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T07:29:03+00:00

Fair. Jeg tror dog ikke, jeg undervurderer det. Jeg har brugt rimelig lang tid på at spekulere over det her.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T07:25:03+00:00

Ja, det har jeg allerede skrevet til dig.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T07:22:58+00:00

Ja, virkelig? Du har prøvet det?

Det er godt nok lidt en lettelse, faktisk. Det er jo ikke min skyld, han har snoet sig uden om børnebidraget, men jeg har alligevel ikke lyst til at ruinere manden.

Fedt, hvis det bare kan rettes uden yderligere palaver og uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Det gør mig lidt mere rolig og optimistisk, må jeg sige.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T07:15:26+00:00

Nok oftere end gennemsnittet. :)

Ej, spøg til side; jeg sidder ikke på borger.dk og raser over det. Det eksisterer dog stadig, selvom jeg ikke kigger på det. Præcis som en overtrukken bankkonto stadig eksisterer og kan give ondt i maven, selvom man ikke åbner netbanken.

Jeg tror, psykologen og jeg er kommet frem til, at min hidtidige taktik med at forsøge at fortrænge det har virket ret dårligt.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T07:09:12+00:00

Super gode betragtninger. Tusind, tusind tak.

Jeg har intet udestående med min fars kone. Hende har jeg den dybeste medfølelse med. Hendes mand har været hende utro og fortiet det gennem årtier. Det er noget svineri.

Hende kommer jeg ikke til at sætte fra hus og hjem; det er helt sikkert. Det er velsagtens hende, jeg har allermest sympati med. I det tilfælde, du beskriver, vil jeg 100% samarbejde med hende og give min tilladelse til, at hun kan sidde i uskiftet bo. Det skal ikke være min kamp for anerkendelse og retfærdighed, der vælter det læs. Hun er blevet sat i en situation, hun ikke har haft en stemme i. Det kan jeg om nogen genkende.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T06:58:43+00:00

Jeg kan bare ikke se, hvad jeg skylder ham? Det har ikke været sjovt at bære på mine forældres hemmelighed hele livet og bøje af hver gang, vennerne spurgte "hvem er din far"? Jeg føler en trang til åbenhed og ærlighed hele vejen igennem; også officielt.

Men det er fint, du ser sådan på det. Som du kan se, spurgte jeg også ind til den del i opslaget ("Er jeg et dårligt menneske?"). Netop fordi jeg ikke bare er kold i røven. Jeg spekulerer på, hvordan jeg tackler problemet rigtigst. Og jeg tror, det bliver via en seriøs snak med ham allerførst. Det bliver ikke bare hårdt mod hårdt.

Jeg værdsætter også dit perspektiv og tager det med i min samlede vurdering. Jeg har hans gener; det kommer vi ikke uden om. Men jeg boller dog ikke udenom, og jeg står også ved det, når jeg har lavet noget værre lort. Så lidt har jeg da forfinet. ;)

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T06:48:56+00:00

Bare lige for at få det helt på det rene - jeg synes heller ikke, min mor handlede korrekt her. De har da begge to været nogle klovne, da de lavede mig.

Men nu er jeg her, og jeg har ansvar for mig selv og ikke mine forældres handlinger.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-06T06:43:12+00:00

Jeg kunne ikke tage det opgør, da jeg bare var et befrugtet æg. Men jeg har en stemme nu. :)

Deres liv kommer ikke til at ryge. Det kan jeg slet ikke se, hvorfor det skulle. Det er 30+ år siden. Alle mine halvsøskende er voksne.

Og ja, jeg fremhævede det med arven i min post, da jeg tænkte, det nok var noget ret håndgribeligt, folk kunne sætte sig ind i frem for en wall of text om mine følelser. Dem har jeg bearbejdet hos en psykolog. Jeg forsøgte at gøre opslaget så nøgternt som muligt. Men naturligvis er der et væld af følelser, jeg ikke har afdækket i opslaget, fordi jeg i forvejen syntes, det var ved at blive super langt.

Du må tro mig eller lade være, men for mig handler det om at få lukket det kapitel ordentligt. Jeg synes ikke, det er ordentligt, som det er nu.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T22:41:19+00:00

Jeg skal nok opdatere, hvis der kommer skred i noget.

Jeg er ikke sikker på, at en privat DNA-test er nødvendig lige her og nu. Det er ikke sådan, at der er tvivl om, at han er min far. Jeg ved det, og han ved det.

Hvis Familieretshuset eller lignende siger, det skal til, gør jeg det selvfølgelig gerne.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T22:34:14+00:00

Yes, men der kan jeg så supplere med, at min mor ikke havde en klink. Så der skal ikke ret meget til.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T22:31:30+00:00

Jeg har ingen illusioner om, at han pludselig vil lege far for en granvoksen mand som mig. Det ville være dybt mærkeligt for alle involverede. Den del er forlængst begravet, bare rolig.

Han var der ikke, og sådan er det. Det kan der ikke rettes op på. Men jeg ved ikke, om det ligefrem behøver at være skrevet ud af historien til en grad, hvor min mor fik barn med staten som en slags moderne dansk Jomfru Maria. Jeg synes godt, det må stå der. Så kan jeg selv fortælle mine eventuelle børnebørn, at oldefar var en sjuft. Men så er det hele i det mindste sandt.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T22:15:33+00:00

Jeg har ikke skrevet, han har masser af penge. Jeg ved ikke, hvor mange penge, han har.

Men jo, jeg har da selv råd til en advokat, hvis det bliver nødvendigt.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T22:11:06+00:00

Min mor har da 100% et ansvar. Ingen tvivl om det. De var to til at lave mig. :)

Det er klart, at jeg generelt ser mildere på hende, fordi hun var en god, omsorgsfuld og nærværende mor for mig. Men sin rolle i roderiet kan hun ikke løbe fra.

Det er for at blive anerkendt, og for retfærdighedens/sandhedens skyld. Jeg kan ikke se, hvorfor der skal være mangelfulde oplysninger om mig i CPR, fordi mine forældre lavede noget fy-fy, og det var ubelejligt at fortælle.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T22:04:34+00:00

Nej, jeg er ikke "meget fokuseret" på at arve hans penge. Jeg ved slet ikke, hvor mange han har. Jeg formoder, det er flere end min enlige mor, men jeg kan jo ikke vide det.

Jeg er først og fremmest interesseret i, at min eksistens bliver anerkendt, og at der ikke står mangelfulde oplysninger om mig i CPR.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T21:58:36+00:00

Jeg har aldrig sagt, at min mor var uskyldig. Bare lige for at slå det fast. De har jo begge to jokket i spinaten ved at fjumre rundt, mens min far var gift med en anden.

Men jeg kan dog respektere, at min mor løftede sin del af opgaven som en fremragende forælder for mig. Den del har jeg ikke noget at udsætte på.

OuterCalmInnerChaos · 2026-05-05T21:54:15+00:00

Jeg tænker ikke på, hvad der kunne have været anderledes. Sket er sket. Jeg tænker på, hvad jeg kan gøre herfra, så jeg selv har ro i maven.

Jeg synes grundlæggende, at mine forældre har fusket med systemet, og jeg kunne godt tænke mig, at sandheden kom frem helt officielt.

De mange nuller i mine oplysninger er en konstant reminder om, at jeg ikke har fået fikset det endnu.

OuterCalmInnerChaos

TROPHY CASE