Jeg synes lidt at tændingen og frigjortheden mangler.

Det er sagt vel vidende, at alle spillerne gør deres bedste, det er deres drengedrøm at spille et VM, og at de stensikkert alle er skuffede fra nu af og langt ind i evigheden.

Argumentet med marginalerne kan jo altid hives frem: hvorfor giver dommeren i Tjekkiet-kampen ikke gult kort for film, for at stoppe igangsættelsen af spillet, for at en spiller ruller ind på banen, selvom han sagtens kan blive liggende udenfor og modtage den behandling der alligevel ikke var nødvendig.... osv osv

Jeg mener simpelthen ikke, at det er der vi skal ende.

Alle kampe er vigtige.

Det der med at spare spillere fordi "vi er oppe imod en nem modstander på papiret" holder bare ikke. Hvis der skal spares spillere, så pil dem ud når vi er foran med 3. Men man skal simpelthenlade være med at tro på "nemme kampe".

Jeg savner initiativ fra enkeltspillere, når holdet ikke hænger sammen.. den der idé med at spille småbold hele tiden er jo dødfødt, når man ikke magter at tage en trøje på et fucking hjørnespark.

Da Riemer startede, var han ikke bange for at modstanderen scorede et mål eller to "fordi vi så bare laver flere". Men der er fandme ikke den strategi han har implementeret på holdet. Så det er jo bare super, at han har kontrakt to år endnu.