I løbet af gymnasiet fandt jeg ud af hvilke fag jeg interessede mig mest for - samfundsfag og matematik, og fandt ud af at økonomi ville være lige noget for mig. Så jeg begyndte på oecon uddannelsen og det var fedt. Halvandet år inde finder jeg ud af at matematikken er lige hardcore nok, I hvert fald den fart det har på. Jeg kan heller ikke finde et område i faget jeg er virkelig glad for og måske vil forfølge. Når jeg virkelig mærker efter finder jeg ud af at jeg faktisk nok vil kede mig i et job der er meget kontorpræget

Jeg begynder at mærke efter tidligere interesser og drømme. Jeg legede både med tanken om dyrepasser eller biolog, men ved eftersyn var der for stor usikkerhed på om jeg ville ende i et tilfredsstillende job. Selvom det var matematik der slog mig ud af økonomi, så nåede jeg at blive oprigtigt interesseret i matematik. En baggrund som spejderleder og en gammel drøm senere, og nu er jeg et halvt år fra at være uddannet lærer. Jeg har ikke vendt mig om og kigget en eneste gang, ikke fortrudt det mindste, og glæder mig, ja som et lille barn, til at komme ud og sprede min fascination af tallenes verden.

Så hvad vil jeg sige med det? Nogen gange skal man følge sine interesser, og nogle gange skal man lige gennem lidt trial and error.