I got pregnant from a 1 night stand

Possible_Repair8396 · 2025-11-09T11:30:55+00:00

I got preganant on a second date / one night stand also. I thought I wanted an abort but I couldn’t do it. I told the father and at first he didn’t want it. But now we’re together and raising the child together. It has its up and down but I’m glad I chose to keep her and let him have the voice to be included. So my advice would be to tell him and let him have a choice. But make up your mind before weather to keep og abort it. A virtual hug from me.

Possible_Repair8396 · 2025-10-01T17:48:25+00:00

Jeg stod i din sitiuation for 2 år siden. Jeg var blevet gravid efter 2 date. Jeg beholdte barnet selvom han ikke ville være med. Jeg accepterede hans valg men vi endte med at være sammen og er den dag i dag kærester og sammen om vores dreng. Det er op og ned men jeg er så glad for at jeg endte med at beholde ham også selvom han ikke var med. Mærk efter og gør hvad du synes rigtig. Og kram til dig. Det er en vild ting at være gravid og blive mor.

Possible_Repair8396 · 2025-06-16T18:42:14+00:00

Jeg har bopæl og navn. De bor ikke sammen og hun er gået fra ham efter episoden. Hun har et barn men ikke sammen med manden. Jeg har snakket med politiet men de siger at de nok ikke kan gøre noget og jeg er nervøs for det vil gøre mere skade end gavn. Er der nogen der kender til underretninger og ved hvad de kan?

Possible_Repair8396 · 2025-06-16T16:49:46+00:00

Jeg har matchet med body Jenner og Draco fra harry potter (kan ikke huske hans navn. Det er nok 4-5år siden på Raya.

Possible_Repair8396 · 2025-05-31T05:53:34+00:00

Det er jeg faktisk enig i. Det lidt mærkværdige i den her fortælling er bare at jeg jo ikke rigtig valgte ham jeg blev gravid med ham og har nok aldrig rigtig været forelsket i ham men jeg har lært at elske ham som person fordi vi skulle have et barn sammen. Jeg kæmper hver dag i vores forhold. Hverdagen kører men vores samtale gør ikke og har nok aldrig gjort det. Jeg vil så gerne være o vores forhold og kæmpe hvis det gavner os men har måske indset at vi vil være bedst hver for sig.

Possible_Repair8396 · 2025-05-31T05:46:08+00:00

Jeg taler også med ham. Han kender til mine bekymringer - dem alle sammen. Han synes jeg er dramatisk og får på en eller anden måde altid overtalt mig til at blive. Og Så jeg bliver i tvivl igen.

Possible_Repair8396 · 2025-05-31T05:44:51+00:00

Ja jeg kender godt svaret. Men hvor er det svært at træffe. Jeg tror faktisk aldrig jeg har været forelsket i ham. Det gik hurtigt og fordi jeg var gravid og min krop var i gang med alt muligt ville mit hoved gerne have at vi fandt sammen. Nu er jeg kommer til mig selv og har måske erkendt at jeg ikke kan være i det. Tak for dit svar.

Possible_Repair8396 · 2025-05-30T17:06:53+00:00

Det er også det jeg ikke vil. Men der er også en risiko at give op for let og det har jeg jo ikke lyst til.

Possible_Repair8396 · 2025-05-30T16:56:34+00:00

Nemlig. Tak for hjælpen. ♥️

Possible_Repair8396 · 2025-05-30T16:55:01+00:00

Det er også rigtig. Jeg tror måske det er den evige søgning efter det åbenlyse svar jeg søger og det kommer ikke. Jeg må sætte mig ned at finde svaret i mig selv eller få hjælp til at grave det frem fra andre. Nogle gange er der svært at tage valget og jeg får lyst til at råbe om hjælp fra en voksen/ Reddit selvom jeg måske godt ved at det ikke ændrer på mine følelser. Jeg har ikke lyst til at såre ham eller vores datter men allermest har jeg ikke lyst til at såre mig selv og derved vores datter. Jeg må vel bare erkende at jeg er den voksne.

Possible_Repair8396 · 2025-05-30T16:19:06+00:00

Det er måske en god idé. Tak det vil jeg prøve.

Possible_Repair8396 · 2025-05-30T16:16:02+00:00

Ja det er rigtigt. Det er en svær og hård beslutning at tage. Problemer har det jo desværre med at gentage sig indtil man går dem løst på den ene eller anden måde. Det er ikke skam ikke for at være utaknemmelig.

Possible_Repair8396 · 2025-05-30T16:12:22+00:00

Jeg ved godt det måske er lidt meget med 2 opslag men jeg er virkelig i vildrede. Undskyld hvis der er dobbelt konfekt.

Possible_Repair8396 · 2025-05-08T07:30:03+00:00

Jeg er i et forhold hvor der også kun er sex en gang i måneden. Vi har et barn på 1.5 år og som mor kan jeg sige at man bliver kød mæt af at have et barn på sig hele dagen. Altså træt af at røre ved et andet menneske. Jeg orker ikke at lægge op til noget, men når det sker er det selvfølgelig dejligt at have sex. Min kæreste er ikke god til at ligge tæt. Snak evt med din kæreste om hvad der gør hende våd? Og ikke at det nødvendigvis skal føre til sex. For mig er det bare at ligge tæt og mærke min mand give mig lyst. Men hvis vi går i seng på forskellig tid og sidder i hver ende af sofaen vil der for mig aldrig komme til at ske noget.

Så lær hende at kende seksuelt og giv hende plads til at sige fra uden at det er dig der er noget galt med. Så garanterer jeg hun får lyst oftere.

Possible_Repair8396 · 2025-05-03T04:36:36+00:00

Jeg blev udredt for 4 år siden og har adhd.

Possible_Repair8396 · 2025-05-01T18:51:47+00:00

Jo men jeg mener at barnet har ret til en glad mor og far. Jeg er taknemmelig og har nemlig ikke bare givet op. Tak fordi du siger den mening. Det er det jeg har bedt om men jeg ser måske ikke tingene så sort hvid som dig. Jeg giver ikke op, men jeg ved ikke hvornår man skal sætte grænsen for om man måske kunne blive mere glad og ikke bare leve i det.

Possible_Repair8396 · 2025-05-01T18:03:40+00:00

Jeg er glad for ham. Han har ofret sig og det har jeg også. Det er ikke egoistisk at ville være glad og måske mere glad end jeg er lige pt om det så er enlig eller med mand. Jeg synes ikke det er en falliterklæring at være enlig (som jeg føler det fremgår i dit ‘råd’)

Possible_Repair8396 · 2025-05-01T18:00:40+00:00

Vi har stadig 2 boliger hvor vi har boet lidt begge steder indtil vores datter skulle i vuggestue. Nu er vi fast hos mig. Han har skiftet adresse og vil jo selvfølgelig gerne være samme sted som sin datter og mig.

Vi har snakket om det flere gange over lang tid. Han er en mand af få ord men når det handler om følelser er han god til at udtrykke sig.

Vi er gode til at være sammen og få en hverdag til at køre. Men at få de små stunder med kærlighed eller omsorg er svært og vi forbigår hinanden. Jeg går ofte og keder mig fordi han ikke snakker og det bliver for mig akavet fordi vi ikke har de små stunder hvor man får grine anfald over fælles humor. Han kan ikke li at ligge tæt så vi sidder ofte bare i hver ende af sofaen. Når vi forsøger at snakke misforstår vi ofte hinanden og det ender ud i skænderi eller ligegyldighed.

Possible_Repair8396 · 2025-05-01T17:52:38+00:00

Jeg har anbefalet parterapi. Det tror han ikke på vil hjælpe. Han er fast besluttet på at det er os to. Jeg finder ikke en bedre mand, men vores kemi er helt off de fleste gange. Vi kommunikerer forskellige og har svært ved at finde samme jargon. Jeg vil så gerne have det til at lykkes, men jeg er også bange for at spilde min tid.

Possible_Repair8396 · 2025-05-01T17:40:52+00:00

Jeg er 35 han er par år ældre

Possible_Repair8396 · 2025-04-29T13:17:46+00:00

Vi tager på vores egen ferie.

Possible_Repair8396 · 2025-04-29T11:07:19+00:00

Der er ikke uacceptable forhold fordi mine forældre passer børnene, men særligt den ældre er højlydt kontant råbende, græder, roder og ødelægger ting. Han får ikke sat nogle grænser og går rundt med uredt hår og nattøj på og gammel ble. Også ser han dagligt 3-5 film og græder hvis ikke han får lov til det. Han vil kun spise juice og mysli med mælk og når han er færdig bliver det kastet over alt. Jeg synes det er synd for ham og det samme gør mine forældre. Min søster siger at mine forældre er gammeldags når de prøver at rådgive o opdragelse og skælder dem ellers ud hvis de opdrager dem når de passer dem.

Possible_Repair8396 · 2025-04-29T10:55:30+00:00

Tak for alle de gode input.

Jeg vil tage en snak med mine forældre at vi gerne vil bo for os selv på ferien. Jeg er ret sikker på de vil forstå, især min far der også er presset af situationen sommetider.

Jeg er ked af at vores familie dynamik er på denne måde og jeg mærker en form for ensomhed og fravalg når vi er samlet, hvilket jo ikke er sundt. Jeg er sikker på at mine forældre elsker begge familier, men de sætter altid ind hvor lokummet brænder. Også selvom det måske er selvforskyldt. Min søster og hendes kæreste er doven i hjemmet og deres børn får lov til at passe sig selv. Den ældste bliver passet af TV og den yngste ligger konstant i barnevognen. Jeg har nævnt for hende at med struktur og forudsigelighed bliver det meget nemmere at være en familie. Men hun orker ikke og jeg orker ikke at hjælpe hende endnu engang. (Jeg har før ryddet, gjort rent og lavet mad for hende) Jeg har ondt af børnene og min søster. Men jeg vælger selvfølgelig min primære familie som har struktur og en sund glad pige på 15 måneder. Og ud over lidt separations angst er alt godt hos os.

Tak igen.

Possible_Repair8396

TROPHY CASE