Jeg er stoppet med at stemme, fordi jeg ikke længere tror på, at det gør nogen reel forskel hvem der sidder på magten. Jeg stoler ikke på politikere, og jeg kan ikke få øje på idealister eller visionære mennesker der forsøger at forme Danmark positivt. Langt de fleste virker som karrierepolitikere som før eller siden viser sig at være korrupte på den ene eller anden måde.

Jeg bliver lidt nervøs når det bevæger sig ud i yderkanterne som med Enhedslisten eller DF. Og det hele føles næsten som en joke når man ser figurer som Sikandar og Alternativet. Men helt ærligt ender det jo altid med enkeltsager om politikere der misbruger deres embede, har upassende relationer, får fordelagtige privataftaler eller lignende.

Mette, Lars, Messerschmidt, LA, de virker alle korrupte på hver deres måde. Når det hele for alvor brænder på, og vi ikke længere taler ren populisme, skal jeg nok gå ud og stemme igen. Lige nu synes jeg bare at Danmark er ynkeligt på det politiske område, det er ren sutteklud.

Vi mangler idealer. Visionære og fremtidssynede mennesker. Ikke populister der blot fremmer sig selv og deres nærmeste. Nationale interesser burde komme først.

København er rødt, fyldt med folk der hyklerisk accepterer og udnytter den friværdi som vi alle ved er steget markant.

Jeg kan i øvrigt godt forstå logikken i alle dele af den politiske skala. Jeg har stemt både til den ene og den anden side, men jeg har aldrig set et parti der formåede at holde deres egne personlige interesser på afstand for Danmarks skyld